Lidt tekniske detaljer som er værd at kende inden man køber ovn !

Et almindeligt velfungerende træfyringsanlæg består af en kedel, en varmeakkumoleringstank, og et radiatorsystem med reguleringsventiler.
Da en stenovn gerne skulle kunne erstatte alt dette, er det vigtigt at de enkelte funktioner er omhyggeligt afstemt efter det hus ovnen skal fungere i,- fuldstændig som ved centralvarmeanlægget.
Stenovnen består også af et effektivt ildsted, en varmeakkumolator, og en "radiator" hvor den grove reguleringsventil dog bliver "indstillet" en gang for alle af ovnsætteren, mens "finjusteringen" foretages af "fyrbøderen".
I stenovnen er de enkelte funktioner ikke delt op i enkeltkomponenter som ved centralvarmeanlægget, men er en sammenbygget helhed hvor såvel de ildfaste sten som de almindelige mursten har flere funktioner.
De ildfaste sten indvendig i ovnen, udgør dels selve ildstedet hvis udformning ikke er ligegyldig, men de udgør også en meget væsentlig del af varmeakkumolatoren.
De udvendige sten er også varmeakkumolerende, men udformningen (vægtykkelsen) er også meget afgørende for, hvor hurtigt varmen kan bevæge sig fra ovnens kerne til overfladen.

En stenovn, eller masseovn,- er altså ikke en bestemt slags ovn opbygget på een ganske bestemt måde.
Derudover er der stor forskel på hvilke materialer den enkelte ovnsætter vælger, og hvordan han vælger at sætte dem sammen.

Jeg vil her forsøge at redegøre for de forskelle jeg er stødt på, samt hvilke fordele og ulemper jeg selv mener der er ved de forskellige valgmuligheder.

Håndværkerovne eller fabriksovne:
Ovnens indvendige kerne kan være opbygget af ildfaste chamottesten som tilskæres efterhånden som de skal bruges (vi kan kalde den en håndværkerovn), eller den kan opbygges af prefabrikerede støbte elementer (elementovn). Endelig kan den være opbygget af en blanding af ildfaste chamottesten, og prefabrikerede støbte dele.

Den første metode tager længst tid, men er efter min mening absolut at foretrække,- især for kunden.
Jeg har efter 10 år endnu ikke set skader eller alvorlige tegn på slitage på ovne der er korrekt opbygget af de rigtige ildfaste sten.
På flere elementovne har jeg derimod set alvorlige skader på ovne som kun var få år gamle.
Derudover er der stor forskel på varmeledningsevnen i de 2 materialer. Det betyder, at man ikke bare kan skifte det ene materiale ud med det andet, og så forvente at ovnen vil have samme varmemæssige og effektivitetsmæssige funktion.
Den støbemasse der anvendes til elementovne har væsentlig dårligere varmeledningsevne end ildfaste chamottesten, og da det således ikke kan optage varmen fra bålet lige så hurtigt, vil en ovn med samme indvendige mål som en håndværkerovn have en højere røgtemperatur, og dermed lavere virkningsgrad.
Når varmen skal ud af ovnen igen, vil det selvsagt også gå langsommere, og det bør ovnsætteren tage højde for, hvis det er meningen at ovnens varmeydelse skal passe til husets varmebehov.
Den dårligere varmeledningsevne kan være årsagen til en dårligere holdbarhed, da der, alt andet lige,- vil optræde større materialespændinger, end i et materiale med bedre varmeledningsevne.
Det sidste kan der tages højde for i selve formgivningen, og jeg har indtil fornylig selv anvendt ildfast støbemasse et enkelt sted i mine håndværkerovne hvor jeg ikke havde fundet andre hensigtsmæssige løsninger, men at anvende dette materiale til en hel ovnkerne har jeg hverken haft mod eller lyst til.
Nogen har, så vær opmærksom på hvad du bestiller !

Varmeledningsevnen spiller også en stor rolle i den næste store forskel jeg vil beskrive.
Et eller flere "yderskind" (lag murværk udenpå kernen):
Uden på den ildfaste kerne kan der være et eller flere lag sten, og også de kan være af forskellige materialer som ikke er lige gode.
Langt de fleste danske ovnsættere sværger til, at der skal være flere lag murværk uden på kernen, mens andre "nøjes" med et enkelt lag.
Lad os se lidt på hvilke forskelle det giver:

Når man bygger et hus af mursten, består ydervæggene almindeligvis af 2 lag murværk med et hulrum (hulmuren) imellem. Dette gøres dels for at gøre huset stærkere, men bestemt også for at spare på varmen.
Når varmen skal igennem 2 lag murværk, går det selvsagt langsommere, end hvis der kun var eet. Er der et isolerende materiale imellem (hulmursisolering) går det, ikke overraskene,- endnu langsommere.
Det samme er selvfølgelig tilfældet med en ovn.
Forskellen er, at i husets ydervægge vil vi gerne have så langsom en varmestrøm som muligt, mens vi i ovnens vægge gerne vil have en varmestrøm der passer til husets varmebehov når det er stort. Ellers kommer vi jo til at fryse.

Formanden for den Nordamerikanske ovnsætter assositation (Norhamerican Masonry Heater Association) Norbert Senf skriver således på foreningens hjemmeside: www.mha-net.org
As heater walls get thicker, the surface temperature drops, and the storage time and the thermal lag time increase.
An optimum design needs to strike the correct balance between these opposing forces. Storage times in exess (som overstiger) of 18-24 hours are not desirable, since there will be to much time lag between firing the heater and reaching maximum output, in effect requiring you to predict tomorrows weather.
Manden har over 20års erfaring i at bygge, og måle på,- Stenovne/masseovne, så jeg nyder at jeg ikke længere er den eneste med denne påstand, omend jeg lægger mere vægt på andre argumenter i samme spørgsmål.
 

De forhold som har betydning for ovnens varmeydelse er kort sagt,- den forskel der er imellem temperaturen inden i ovnen og udenpå (stuetemperaturen), og så isoleringsværdien i dèt der er derimellem (ovnens ydervægge).
Da vi gerne vil have en rimelig konstant stuetemperatur, kan vi altså kun variere ovnens varmeydelse ved, enten at ændre temperaturen indeni ovnen, eller ved at ændre isoleringsværdien i ovnens ydervægge.
Det sidste kan man selvfølgelig kun gøre når ovnen bygges, derefter kan man kun regulere på temperaturen invendigt i ovnen, ved at fyre i længere eller kortere tid.

Lad mig give et konkret eksempel inden dette bliver for teoretisk:
Den ovn jeg fik afprøvet af Teknologisk Institut havde en ydervæg af 1 lag mursten på 11cm.
Efter knab 2 timers fyring steg røgtemperaturen så hurtigt, at fortsat fyring ville have sænket nyttevirkningen mærkbart.
I løbet af 24 timer målte vi ovnens gennemsnitsvarmeydelse til ca.2,5kw, hvilket er meget tæt på et alm. gennemsnitshus´ varmebehov over de samme 24 timer,- godt nok.

Da jeg ikke har målt på en ovn med flere lag murværk udvendig, må jeg nøjes med at referere hvad man kan regne sig til.
Forskellige materialers varmeegenskaber er meget nøje fastlagt, så enhver der gider, kan selv regne efter.
En konstruktions varmeledningsevne består dels af de enkelte deles ledningsevne, samt den overgangsmodstand der optræder hver gang varmen skal ind i et materiale og ud igen.
Bygger vi en ovn med 2 lag murværk, er vi nødt til at have et tyndt lag rock-wool eller kairline imellem, da de to lag vil blive opvarmet forskelligt og derfor skal kunne arbejde selvstændigt i varmen. "separering - som vi kalder det".
Vi har altså reelt 3 lag, som varmen skal passere igennem.
Vælger vi en ildfast sten på højkant (5cm) som inderste lag, dernæst 5mm. rockwool, og så endelig 11cm mursten yderst, så kan vi regne os frem til, at varmestrømmen vil være nede på en tredjedel i forhold til en ovn med kun et lag murværk.
En sådan ovn passer altså ikke i et alm. gennemsnitshus når det er koldt, hvis den indvendige temperatur skal holdes !
Har man en sådan ovn og fryser,- ja så fyrer man selvfølgelig bare mere på, men det er ikke gratis !
Jeg har målt røgtemperaturer på over 300 grader C i skorstene ved sådanne ovne, og hvis forbrændingen ellers er perfekt vil nyttevirkningen alligevel være nede på 60%, og det synes jeg er synd når man kunne have haft 85% blot ved at bygge en mere enkel ovn !
Man kan indvende, at jo tungere ovnen er, jo længere går der imellem hver fyring.
Det er selvfølgelig teoretisk rigtigt nok, virkeligheden er bare den, at mange med to-lagsovne fyrer oftere end dem med et-lags, simpelthen for ikke at fryse !!!
Hvem har forresten en livsrytme på 1,5 døgn ???
Behøver jeg at fortælle, at jeg stort set kun bygger ovne med 1. lag udvendig murvær ?
 

Andre forhold man bør være opmærksom på:

De forskellige materialer i en stenovn arbejder forskelligt i varmen.
Især jernlågerne udvider sig meget mere og hurtigere, end de sten de er fastgjort til. Hvis der ikke tages højde for det, vil der være stor risiko for sprængning af enten lågerne eller stenene.
Jeg fastgør alt jern med cykeleger på en måde så egerne kan optage de bevægelser der optræder. Jeg har set adskillige ovne, hvor lågerne var fastgjort stramt med store selvskærene skruer boret ind i den ildfaste kerne,- flere var allerede revnet.

Spjældet imellem ovnen og skorstenen er ulovligt, men absolut nødvendigt, hvis man ønsker en virkningsgrad på 85 % og ikke 50%.
Nogle ovnsættere mener at de kan bygge en stenovn så tæt, at spjældet ikke skulle være nødvendigt. Jeg tror kort sagt ikke på det, og har aldrig set den mindste smule dokumentation for det.
Har man en ovn uden spjæld, og kommer i tvivl ved at læse dette, så kan man jo prøve at tænde ild i nogle aviser i ovnen mens du på en eller anden måde har lukket for skorstenen, f.eks. med en tæt plade ovenpå. Jeg vil gætte på at du får stuen fyldt med røg, så vær klar til at åbne skorstenen igen !

Nu er der måske nogen der tænker: "Hvorfor fortæller han dog ikke bare alt det her til hans kolleger ?"
Det har jeg selvfølgelig gjort, men jeg ser fortsat nye ovne jeg ikke selv ville være bekendt skyde op rundt omkring, nogle endda bygget af kolleger jeg har diskuteret alt dette med.
Derfor synes jeg at det ville være urimeligt fortsat at "tie stille" af kollegiale hensyn.

Intet holder evigt uden vedligeholdelse, og hvis der endelig er noget der gør, så kan det i hvertfald ikke være særlig økologisk.
Mine ovne kræver også vedligeholdelse, for som du kan læse flere andre steder på min hjemmeside, så er en revne i facaden helt almindelig, men også meget nem at reparere.
Jeg har set enkelte ovne som aldrig har fået denne revne, og nogle af dem har jeg selv bygget. Jeg er dog endnu ikke kommet frem til præcis hvorfor de ikke er revnet, og synes heller ikke at det er særligt vigtigt, i forhold til at ovnen fungerer efter hensigten og er nem at vedligeholde.
Hvordan det inderste lag murværk i en flerlagsovn ser ud efter nogle år kan man endnu kun gisne om, da det ikke er synligt, og dermed heller ikke til at reparere på, uden først at fjerne det yderste lag. Hvis det er bygget af ildfaste sten som er omhyggeligt "limet" sammen, vil jeg tro at det holder, mens jeg er langt mere skeptisk overfor almindelige mursten på højkant med lermørtel imellem, som det også er set.
Her er jeg temmelig usikker, men det er vel kun endnu en grund til ikke at bygge ovne på den måde.

Varmt vand
En varmeveksler, f.eks. i form af en kobberspiral,- anbragt på bagsiden af den ildfaste kerne,- kan levere varme nok til en almindelig families varmtvandsforbrug. Somme tider er der også nok til gulvvarme i badeværelset, men så skal man heller ikke forvente mere. På toppen af ovnen er der selvfølgelig også varmt, men overfladen er som regel for lille til at producere tilstrækkeligt varmt vand. Nogle anbefaler at pakke spiralen ind i sand for at forbedre varmeoverførslen. Det er ikke nogen god idé, da sand faktisk er dårligere til at lede varme, end luft i bevægelse suppleret med den direkte strålevarme fra kernens bagside.
 

Denne side vil givetvis løbene blive suppleret, nu jeg alligevel har taget offentligt hul på dette lidt kedelige emne, som nogen sikkert vil kalde "sure ukollegiale opstød".

 tilbage til index