Lær at bygge din egen Stenovn !

Har du lyst og mod til at bygge din egen stenovn, må jeg absolut anbefale at du tager et kursus.

En stenovn består af både ildfaste sten, mere almindelige sten, lermørtel og ildfast mørtel, samt støbejernlåger, spjæld, renselemme m.v.
Alle disse dele arbejder forskelligt ved varmepåvirkning, og noget af det skal man oven i købet selv fremstille.

I en typisk stenovn er der materialer for små 20.000,-kr. og det er et stort arbejde at bygge den.
Det vil derfor være temmeligt ærgerligt hvis en lille fejl resulterer i en ovn som enten ikke virker efter hensigten, eller måske ligefrem går i stykker efter kort tid.

Der bliver med meget ujævne mellemrum afholdt workshops hvor man lærer at bygge en stenovn.
På de kurser hvor jeg underviser, lærer man ikke "bare" at bygge en bestemt ovntype, men får også en grundlæggene viden om de omstændigheder der skal til for at,-:

-    få et bål til at brænde ordentligt,-
-    få tilpas træk i skorstenen,-
-    få tilpas varme i huset,-
-    få de forskellige materialer til at arbejde sammen,-
-    få skorstensfejeren til at godkende ovnen,-
Sådan at du efter kurset gerne skulle være i stand til at bygge snart sagt hvad som helst med ild i, og få noget fornuftigt ud af det.

Et kursus varer 8 dage,   typisk fra lørdag til lørdag, og det er meget intensivt.
Til gengæld lærer du alle detaljer at kende, også hvad der har med den nok så vigtige udvendige finish at gøre.

Ovnen der bliver bygget på mine kurser, er en type der, som den eneste masseovnstype i Danmark, er afprøvet af DTI (se prøverapporten)
Rettelse: De senere år er interessen for "Gymse" vokset betydeligt, ikke mindst som selvbyggerprojekt. Derfor er det mere og mere denne ovntype vi koncentrerer os om.
Alle ovntyper er dog i spil på kurserne og vi har stort set alle ovntyper på kursusstedet, så man kan finde den der lige passer til en selv.

Du vil ikke efterfølgene være afhængig af, at skulle købe materialer af mig, for at kunne bygge ovne, idét den ovn der bliver bygget, er en ægte håndværkerovn uden prefabrikerede specialdele. Alt murværk, også det ildfaste,- bliver fremstillet af rimeligt lettilgængelige materialer.

Efter et ugekursus kan du bygge din egen ovn, men du har også mulighed for at følge op på kurset, hvis du skulle have fået lyst til, at gøre ovnsætning til en hel eller delvis levevej.
Det er der faktisk rigtig mange der har gjort, og fra mange forskellige lande. 

Næste Workshop på Drejø afholdes:

Næste work-shop er ikke på Drejø, men i Vilopriu i Catalonien 24 sept. til 1 oktober.
Der er ikke lang tid til, så skynd dig hvis du gerne vil deltage.
Det er faktisk billigere at rejse fra Billund til Girona (nordøstlige Spanien), end fra København til Drejø, og så får du en ekstra oplevelse med i købet.
Ring 23 23 93 39 eller skriv lars@stenovne.dk

2-9 juli 2016
På grund af et bryllup i familien har vi rykket denne workshop ind i skoleferien.
Det betyder jo så, at for en gang skyld kan også skolelærere være med !

Der bliver nu flere muligheder for at komme på workshops 2016 end sædvanligt, og såvel i indland som udland.
Nævnt i den rækkefølge de står på min list er:
Madrid, Skåne, Randers, Sicilien og muligvis også her i Catalonien.
Ingen datoer er endnu fastsat, så rækkefølgen er tilfældig.

Der er iøvrigt også mulighed for at booke et helt hold ind.
Det gjorde et hold københavnske håndværkere her i november.
De fik sig en gevaldig tur til Catalonien oveni, men mere om det under "nyheder".


20-27 juni 2015
Vores efterhånden traditionsrige internationale workshop, med deltagere fra lande hvor man nogen gange uvilkårligt tænker; "Har de virkelig brug for ovne dér ?"
I år fra bl.a. Uganda, Californien, Grækenland, Bulgarien, Frankrig, Argentina.

Den brede sammensætning af folk fra forskellige kulturer, klimaer, tekniske muligheder, adgang til materialer og ikke mindst oftest en meget bred vifte af faglig baggrund, giver disse internationale kurser en ekstra dimention.
Vi har alle behovet for ild og varme tilfælles !
I sportens verden kæmper man imod hinanden.
Her arbejder vi sammen imod et fælles mål.

Et mål som selvfølgelig flytter sig hele tiden som mulighederne bliver større.
De senere år har det været indbygning af thermoelementer til at låne lidt af varmen til lys, opladning af diverse apparater, og sidste år eksperimenter med en røgvasker for at øge virkningsgraden dramatisk og undgå skorstenen.
Focus er dog stadig på KISS-princippet (Keep It Simple Stupid), for det er nu ved at holde det for øje, at jeg har opnået så gode resultater som tilfældet er.

Jeg har ikke styr på musikken i år, men det er jo også tidligt på året endnu (slutningen af februar), så meget kan nå at ske.

Prisen er stadig den samme: 7.500 alt incl. bortset fra sengetøj og tandbørste.

Tilmelding: lars@stenovne.dk

Opdatering 5 maj
På trods af usædvanlig stor forhåndstilmelding kniber det tilsyneladende med endelig bindende tilmelding.
Det betyder at "først til mølle" princippet nu må gælde for den bindende tilmelding, og ikke forhåndstilmeldingen.

Der er altså åbent for flere tilmeldinger.
Har du forhåndstilmeldt dig og ikke hørt fra mig siden, så kan det skyldes, at 2 har opgivet en emailadresse hvor jeg desværre bare får emails retur.
 
Billeder m.m. fra denne workshop kom jeg til at smide her.


21-28 juni 2014
I år starter vi med en fest :-)

En af de tilmeldte tager sit band med, og de spiller for os, så vær sikker på at ankomme lørdag.

Udover at du lærer om det vi allerede ved om ild og ovne, så vil vi i år også gennemføre et ret spændende eksperiment.
Som du måske har læst et andet sted, så har jeg gjort mig nogle erfaringer med at underafkøle røgen fra en Gymse for at skabe et nedadgående træk.
Sten Møller fra Friland har eksperimenteret med at vaske røgen, så der kun kommer ren Co2 ud af "skorstenen" (øhh - hvorfor overhovedet en skorsten?), samt lidt vand med næringssalte til gavn for haven.
Disse to eksperimenter vil vi nu slå sammen, og tilføje et tredje, nemlig at lade ovnen selv producere den smule strøm vi skal bruge til røgvaskeren.

Resultatet skulle gerne blive:
En virkningsgrad på >120%
Ingen røg eller partikler
Ingen skorsten nødvendig

Derudover vil min gode ven og kollega Jens Andersen komme over i løbet af ugen og vise hvordan hans ovne er bygget op.
Han tager simpelthen en ovn med :-)
Han bygger meget anderledes end jeg, så derfor er det en chance for at stifte bekendtskab med hans teknik.

Der bliver altså masser af aktivitet i år, og der er stadig ledige pladser.
Maden bliver igen i år Dansk/Andalusisk og selvfølgelig tilberedt i alt hvad vi har af ovne og på stenkomfurer både indendørs og udendørs.
Pris 7500 alt incl.
Tilmelding eller spørgsmål:
lars@stenovne.dk



Uge 26 (d. 22-29 juni
2013)
Same procedure as every year James ;-)
http://www.youtube.com/ildsjalen#p/u

Andre work-shops hvor jeg underviser i år:

Alsace i Frankrig 11- 18 maj hovedvægt på komfurteknik

Catalonien - 1- 2 work-shops, men endnu ikke fastlagte datoer.

Italien og Ungarn er også i støbeskeen, så måske det også handler om hvor du har lyst til at holde en aktiv ferie ?

På Drejø er du selv medbestemmende om hvad vi bygger / koncentrerer os om, da det er et udviklingscenter og ikke så meget et privat hjem.
De øvrige steder er vi lidt afhængig af hvad værten ønsker.

Send mig en email hvis du er interesseret, og jeg skal forsøge at holde dig opdateret med mulighederne.

Senere på året har en nyuddannet webtekniker lovet mig, at du vil kunne få en RSS feed på nye opdateringer her på siden, men altså desværre ikke endnu.
Jeg har p.t. grundigt rod i listerne, så jeg kan kun opfordre dig til selv at holde dig til, ved at rykke for svar på email hvis du ikke hører nyt.

lars@stenovne.dk

-----------------------------------------------------

D. 17 - 24/6 2012 (ankomst søndag, afrejse den følgende søndag, men man kan "smutte hjem" til Skt.Hans uden at gå glib af noget fagligt.

Der bliver mulighed for at arbejde med den traditionelle store masseovn, foruden en udendørs pizzaovn og vi vil beskæftige os med komfurteknik. Alt vil blive gennemgået både i teori og i praksis.

Dette års "special gueststar" bliver igen i år Steen Møller fra friland, som er eksperten i bæredygtige byggematerialer.
Ler og lerpuds/cob vil være noget af det Steen vil stå for på sædvanligvis stærkt underholdene måde.

Se her film fra tidligere års work-shops: Masonry heater work-shop 2009
og her fra 2010 med bl.a. Steen Møller
Og her fra Frankrig i 2011
 

I år kommer der til at foregå mange andre ting på øen samtidig !
Vi har slået os sammen med de mange andre kreative sjæle på øen, om at holde kurser i samme uge, sådan at man kan tage familien/venner med, og kan deltage i hver sit og alligevel holde ferie sammen.
Det giver også andre fordele.
Indkvarteringen er væsentlig bedre end den plejer, da vi har lejet det tidligere badehotel for fælles indkvartering af alle deltagerne fra de forskellige kurser.
Skt.Hans er speciel på Drejø og man er velkommen til at tage den med, men kan også, uden at gå glib af noget kursusmæssigt væsentligt, vælge at følge en evt. tradition hjemme.

Der bliver et meget bredt udbud af kurser: F.eks.  pileflet, plantefarvning, papirkunst, oliemaling, vindmølleteknik, stavgang, speedbådscertifikat, tai chi/gui dongh, m.m.
Derudover har mange af øens erhvervsdrivende åbent hus i ugen, og der vil blive foredrag og sang og musik i aftentimerne.

Maden står vores kro for, og betalingen for dette og indkvartering sker særskilt (kr.3000/person for hele ugen)
OBS !!! Dette har vi nu ændret, så man kan tage familien/venner med, uden at det "koster en jet-javer".
Pris for en seng (i 2 eller 4 sengsstuer) er kr. 750 for hele ugen og det gælder både for kursister og "badegæster" ;-)
Mad må man til gengæld primært regne med selv at "stå for".
Vi har glimrende spisesteder på øen til rimelige priser og der er også på det tidligere badehotel (nu feriecenter) et glimrende stort prof. køkken man kan benytte i fællesskab.

Prisen for ovnkurset er uændret fra de tidligere år: 7.500.
OBS - D.d. mangler vi kun 2 i at være fuldtallige på dette kursus, hvor deltagerantal er begrænset for at sikre kvaliteten.
Så meld dig NU hvis du vil være med !
Har jeg glemt at skrive det andetsteds, så bliver dette kursus kun på dansk (det glæder jeg mig til ;-)

Oplysninger om alle de andre kurser kan du dels finde via Drejøs egen hjemmeside drejo.dk, eller gå direkte til oversigten  her
 hvor du også finder praktiskeoplysninger. Hvad du ikke finder ringer/mailer du og spørger om, enten direkte til de enkelte kursusholdere, eller til mig. (Kontakt inf til mig på forsiden.
Vi glæder os til et brag af en uge :-)
........................................................................................................................

Herunder kan du læse den respons vi fik fra 2 af deltagerne fra kurset i 2010:
(Jeg får rigtig meget positiv mundtlig respons, men her var for en gang skyld en skriftlig, som jeg fik lov at sætte på her :-)

Hej igen och tusen tack för senast!

Vår resa hem var varm men gick fint. Blir det en nästa gång, del två eller avancerad nivå så tar vi nog ändå bilen.
Söndagen efter hemkomsten var sömnig och mättad av alla oordnade intryck och idéer efter veckan hos er. När vardagen så började och frågorna från omgivningen kom blev det svårt att hejda flödet av: "jättebra, jätteintressant, sådan lyxig kombination av nytta och nöje, så fint väder, så vackert, så trevliga människor, så fantastisk mat, sådan härlig miljö, så inspirerande, sådan givmildhet etc etc"
Nu efter en vecka först har det kanske sjunkit in lite bättre och det är lättare att se det hela lite mer nyktert. I läraryrket eller alla fall i utbildningen talar man mycket om fyra frågor att arbeta kring när man planerar kurser och undervisning. Jag använder de här att ge er lite feedback kring:

1. Vad?
Innehållsmässigt var veckan full med relevant och intressant fakta och initierad information både i form av samtal kring de olika materialen vid stenugnsbyggande och av Lars erfarenheter från sitt stenugnsbyggarliv. Det samma gäller Steens delar kring material och principer att bygga ekologiskt hållbart med. Intresserade deltagare som diskuterade, delade med sig av sina egna olika planer och projekt och tog upp olika frågor gav av sig självt ett stort och spännande innehåll.

2. Hur?
Programmet med dagar där vi arbetade/samtalade ca 6-7 timmar utspritt över hela dagen med pauser för mat och badtid var alldeles utmärkt utformat. Det fanns också utrymme att känna sig fri att arbeta mer eller mindre. Det passade mycket bra att Steens delar också kom till så att alla fick något att göra när risken fanns att det blev för trångt vid ugnen. Deltagarantalet var väldigt bra anpassat till innehållet i och med det. Veckan i helhet var också mycket syftesenligt organiserad med att först riva förra årets ugnsbygge och därefter bygga upp en ny.
Att lära sig genom att göra samtidigt som man får tips och stöd samt alltid kan få svar på omedelbara frågor eller förstå de misstag man gjort var oslagbart. Det var också mycket bra med den lilla teoridelen på ca en förmiddag vi hade i början av veckan. Däremot tror jag att teorin skulle kunnat knytas till vårt arbete lite mer påtagligt tex när man river ned den första ugnen så man ser det hela framför sig....visserligen var Lars väldigt ambitiös med svarta tavlan men den är ju ofrånkomligen endimensionell. Att material fanns generöst tillgängligt gav också en känsla av generositet och fritt utrymme att prova och lära.
Frågan om vilket språk som skulle användas löstes lätt upp och de som inte förstod danska fick be de danska att upprepa och upprepa och upprepa - på så vis glömmer man heller aldrigLer
Ett önskemål: en liten informationsfolder som presenterar kursveckan i korthet med alla tider, priser och praktiska omständigheter inför vistelsen på Drejö... skulle varit bra att få vid första kontakten egentligen. Lars höll ändå suverän kontakt och svarade på alla frågor men ibland är det inte alltid man kommer på allt man behöver fråga innan det är i senaste laget...

3. För vem?
Att träffa och samarbeta i en grupp där intresset är grundförutsättningen är dömt att lyckasLer Nyfikna och vetgiriga deltagare som med sina olika roliga projekt där hemma som vill veta ALLT om hur de ska göra och vad man ska tänka på ger i sig självt en drivkraft och dynamik som är väldigt trevlig och effektiv. Man lär sig av att helt enkelt träffas och dela erfarenheter och funderingar.  Man kan alltså säga att utformningen av kursen var mycket bra anpassad till deltagarna eller att deltagarna gjorde kursen. Att Lars är flexibel och låter frågor, önskemål eller funderingar från deltagarna styra kursen ger en känsla av frikostighet och är en styrka.

Jimmy & Sabina

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Nyhed !
1 dags introduktionskurser den første lørdag i hver måned. (Grundet work-shoppen må vi springe d.3 juli over)

På disse kurser bliver du ikke ovnsætter, men du kan få et solidt grundlag til at vurdere, om en masseovn overhovedet er noget for dig.
Vi gennemgår de grundlæggende egenskaber ved forskellige ovntyper, såvel almindelige brændeovne, Svenske/Østrigske kakkelovne og masseovne fra hele verden.
Sammenhængen imellem ovn og hus blilver også gennemgået og meget gerne udfra dine egne medbragte plantegninger.

Pris: 1000,- pr. næse incl. frokost.
Sted: Nygården Drejø (Færge afgår fra Svendborg kl.08,00 og du er tilbage dér kl.17.45)
Nygården ligger 10min gang fra færgelejet, så bil er unødvendig !

Tilmelding er til gengæld nødvendig tlf. 23 23 93 39 eller email lars@stenovne.dk
................................................................................................................................

På Drejø sommeren 2009.
Foreløbig planlægger vi 2 work-shops.

International work-shop i uge 27, da vi har mange forhånds tilkendegivelser fra bl.a. Irland, England, Sverige, Kroatien, Frankrig, Polen og Ungarn. Læs mere her
Dette kursus er primært for udlændinge, ikke mindst igangværende murere/ovnsættere, men har du speciel interesse som dansker for dette kursus hører jeg gerne fra dig.
Pris 1.000 euro + 130 for mad. Forskellige muligheder for indkvartering fra kr. 0 og opefter.

Work-shop på dansk bliver i uge 29, ankomst og hjemrejse søndage.
Send mig en email hvis du er interesseret, evt. også selvom tidspunktet ikke passer dig. Da forhåndsinteressen har været stor er vi allerede ved at planlægge endnu en work-shop i år.
Dette kursus er primært for begyndere uden forudsætninger.
Pris: 7.500 + 1.000 for mad. Forskellige muligheder for indkvartering fra kr. 0 og opefter.

Ønsker du at blive prof. ovnsætter, bliver der mulighed for opfølgningskurser senere, hvor vi i hold på 2 + 1 supervisor bygger en reelt blivende ovn hos en kunde. Her lærer du også at vurdere mulighederne og konsekvenserne af de forskellige muligheder i et givet hus, samt om prisfastsættelse, kundepleje m.m.
Forudsætningen for dette er forudgående deltagelse i grundkurset.
 

Hvis du vil have besked når der er nyt om kurserne sender du bare en email med "work-shop" i emnet, så får du automatisk besked.

Her lidt fotos af kursusbygningens tilblivelse:
 
 

I Ungarn sidst i juni 2008 !
Langt at rejse, men grundet den Ungarnske økonomi, er rejsen stort set betalt via en meget lav deltagerpris.
Da der allerede er tilmeldinger fra mange forskellige lande (Danmark, Japan, Østrig, Canada og selvfølgelig Ungarn, vil vi nok kalde det: "The international masonry heater workshop at Ete"
Læs mere her
 
 
 

Fotos fra tidligere kurser:


Fra det sidste kursus, som blev afholdt i "Projekt Brohuse" v. Hadsund.
6 stolte kursister, som trods vidt forskellige forkundskaber fik bygget en meget "helstøbt" ovn.


Hvad er et ovnkursus uden ild ???


Da den store ovn var næsten færdig, blev der "selvfølgelig" også tændt op i den.


De med rette stolte kursister, ved det næsten færdige resultat.
Lørdag aften blev der "selvfølgelig" stegt dyresteg i ovnen. Dette er vist aldrig sket før, men ovnen led ingen skade (speciel teknik), og stegen blev forrygene god (lidt enebær-grene blev brændt af til sidst for at give lidt velduftene røg til stegen).
 
 

Tilbage til forsiden

Index