P.S. Lad denne vejledning følge ovnen.
maj 94 revideret maj 2002
Udarbejdet af Ovnsætter Lars Helbro
Tlf. 98 58 22 99
Ellers er "reglerne" fortsat:
En nybygget stenovn har brug for at tørre i typisk op til 2
måneder inden den tages i brug. Under særlige forhold kan tørretiden
dog nedsættes væsentligt.
Under opførelsen blev der båret adskillige spande vand
ind sammen med mørtel og tilskårne sten. Dette vand kan være
lang tid om at komme helt ud af ovnen,- især fordi ovnen indeni består
af meget tykke "klumper".
Fyres der for tidligt op,- d.v.s. før alt dette vand er tørret
væk,- kan man risikere sprængninger i ovnen når vandet
når kogepunktet og derfor udvider sig kraftigt.
Den bedste tørring opnår man ved at lade skorstensspjældet
og askelågen stå helt åbent i tørre tiden. Skorstenen
vil derved skabe gennemtræk i hele ovnen. Lader man andre låger
stå åbne vil kun en del af ovnen få gennemtræk.
Hvis tørretiden er sent efterår eller en meget våd
sommer, kan man med fordel brænde en enkelt avisside af en gang imellem.
Noget så småt som et stearinlys i fyrrummet om aftenen
gør også gavn.
Efter tørretiden bør man starte forsigtigt med at fyre,
for at lade ovnen vænne sig til at blive opvarmet og afkølet.
En opskrift på at være forsigtig kan være nogenlunde
som følger:
Start med at afbrænde 1/2kg.træ den første dag,
og øg derefter med 1/2kg. hver dag indtil du er opppe på ca.
7kg,- eller et bål af en lille times varighed. Herefter kan du roligt
fyre løs, dog aldrig med en varighed af mere end 2 timer, og højest
2 gange daglig.
Optænding:
Åben spjældet til skorstenen, og askelågen.
Undersøg, især om sommeren, om der er træk i skorstenen
ved at holde en flamme hen til askelågen.
Er der ikke helt tydeligt træk ind i ovnen, så brænd
et par sprittabletter af i skorstenens renselem mens der fyres op i ovnen.
Tag evt. aske ud, hvis der er så meget at det spærrer for
luftgennemstrømningen. (Normalt 2-3 gange pr år)
Læg lidt avispapir på risten med nogle tynde pinde oven-på,
og nogle lidt tykkere ovenpå igen.
Kvas og bræddestumper er også fint til optænding.
Tænd ild i papiret forneden, og luk indfyringslågen helt,-
(askelågen skal stå helt åben).
Når ilden har rigtig godt fat i de lidt tykkere pinde kan man
lægge mere i, men ønsker man den reneste forbrænding
bør der ikke være mere end 4-5 armstykke træstykker
i ad gangen.
Ilden brænder bedst når træstykkerne ligger på
langs i ovnen, og gerne rimeligt tæt sammen (ikke spejderbål).
Efter kort tid bør der være en meget kraftig ild i ovnen,
som rækker flammer helt op i bage-ovnen.
Der bør ikke være nævneværdig røg ud
af skorstenen (hvis der er, kan det skyldes at du har puttet for meget
brænde i på en gang,- eller at brændet ikke er godt tørt.)
Læg mærke til om røgen fra skorstenen er hvid (damp
fra træets fugt) eller sort (uforbrændte gasser).
Ovnen kan godt brænde temmelig vådt træ uden at brænde dårligt, men det er selvfølgelig dårlig fyringsøkonomi ikke at anvende sommerens solvarme til at tørre sit brænde med.
Efter ca. 3kvarter (afhængig af træsort) er der er godt
glødelag tilbage, og nu kan der lægges mere brænde i,
hvis det skønnes nødvendigt. Sammenlagt bør ovnen
dog ikke brænde meget mere end 2 timer pr. gang.
Under forbrændingen kan du experimentere med at tilsætte
mere eller mindre luft igennem spjældene på indfyringslågen.
Målingerne DTI udførte viste at det ikke gør nogen
målbar forskel, men hvis du gerne vil "lege lidt" så.....
Flammerne må gerne have et blåligt skær, men de må
ikke miste den lysegule grundfarve. Sorte spidser på flam-merne tyder
på for lidt luft.
Når der kun er gløder tilbage kan askelågen evt.
lukkes til hvis spjældet i askelågen holdes helt åbent.Skorstensspjældet
skal fortsat være åbent!
Når den absolut sidste glød er gået helt ud lukkes
der for alle låger og spjæld, incl. skorstensspjældet.
Herefter vil ovnen afgive varme i en rum tid, afhængig af ovntype
og længden og intensiteten af bålet.
Om den såkaldte "Indianerfyring"
Enkelte af mine gamle kunder har eksperimenteret med denne form for
fyring, som kort fortalt går ud på, at fylde ovnen helt op
med brænde, og antænde bålet foroven.
Kort sagt; Det går ikke !!!
Ved at fylde ovnen helt op, mister du kontrollen med bålet.
I løbet af meget kort tid, vil alt træet være antændt
af nedfaldende gløder, og bålet udvikler langt mere gas, end
ovnen normalt har mulighed for at afbrænde.
Skulle der alligevel være træk nok i skorstenen til at
skaffe luft nok til den store mængde gas, vil flammerne række
langt ud i røgkanalerne, og kan gøre skade på det omgivene
murværk.
Hos en kunde som det meste af en vinter havde fyret på denne
måde, konstaterede jeg, at lermørtelen i det ydre murværk
var brændt til keramik langt ind i fugen. Ovnen havde sat mange revner,
som dog nemt kunne repareres, og derudover var enkelte sten knækket
af den voldsomme belastning.
Da røgtemperaturen må forventes at være langt højere
end nødvendigt ved denne fyringsmetode, vil nyttevirkningen selvsagt
falde tilsvarende dramatisk.
Jeg må derfor på det kraftigste advare imod denne "dille",
og gøre opmærksom på, at enhver garanti på mine
ovne bortfalder ved denne form for misbrug.
Rygning af fisk, kødvarer og ost, kan passende gøres om
sommeren ved at man laver et lille osende bål af våde enebærris
i fyrrummet mens man har maden anbragt i bageovnen. Ilden kan reguleres
både på askelågen og skorstensspjældet.
Gør man det sidste må man nok regne med at der kan komme
lidt "røg i køkkenet".
Man bør ikke sprøjte vand ind i bålet !
Brændslet må være vådt/fugtigt inden det kommes
i, da det ikke er godt at gøre ovnen våd igen.
Selv om det er sjældent man behøver at bære aske
ud, så gør det i tide.
Dårlig lufttilførsel (f.eks. på grund af et fyldt
askerum) kan resultere i en dårlig forbrænding som afsætter
sod både i selve ovnen og ikke mindst i røgkanalerne.
Sod i ovnen kan brændes væk, men det belaster stenen meget,
da varmen derved kommer meget pludseligt og voldsomt til sten og mørtel.
Sod i røgkanalerne kan der også gå ild i, og det kan
brede sig til en skorstensbrand som ikke er at spøge med. Røgkanalerne
kan renses med en passende stiv kost (evt. på støvsugeren).
Det kan være vanskeligt at komme højt op i kanalerne, men
kan det nederste renses pænt vil der næppe være problemer
højere oppe.
Tætningssnore på indfyringslågen og bageovnlågen
bør være i orden. "Falsk træk" kan give en dårligere
forbrænding eller røg i stuen hvis det er bageovnslågen
der ikke længere er tæt.
Den Finske bageovnlåge har ofte en lille justerskrue anbragt
indvendig i selve lågen og modsat håndtaget. Denne skrue trykker
lågen tæt til i siden modsat håndtaget. Skrues den for
langt ind kan hængslerne i værste fald brække,- er den
for langt ude vil lågen ikke slutte ordentligt tæt. Korrekt
justeret vil lågen yde en lille smule modstand de sidste 5cm. før
helt lukket. Skruen har desværre ikke nogen kontramøtrik,
og kan derfor trænge til justering med mellemrum.
Vedligeholdelse af glas
Den sod som kan sætte sig på glasset under optænding
vil normalt brænde væk rimeligt hurtigt. Men selvom den brænder
væk, vil den efterlade en tynd grålig hinde på glasset,
som absolut bør fjernes inden næste optænding, da den
ellers kan brænde meget fast, og med tiden gøre glasset helt
mat.
Gør det til en vane, at tørre glasset af med krøllet
avispapir ved hver optænding, evt. sup-pleret med fugtig køkkenrulle.
Gør du det, vil glasset altid være helt rent, og fornøjelsen
ved bålet størst.
Revnedannelser udvendigt
På de fleste stenovne,- især af typen med 2 låger
på samme side,- vil der hurtigt opstå en tynd revne i yderskindet
imellem de 2 låger. Revnen vil være mest synlig kort tid efter
ovnen er tændt op, og derefter "lukke sig" igen efter et par timer.
Denne revne er ikke fatal. Der kan derfor ikke trænge røg
eller ild ud her.
Revner repareres let, ved at kradse lidt mørtel ud ca. 1/2 ind i fugen f.eks. med skaftet af en theske, og fylde dem helt op igen med den lermørtel du fik til det samme ved ovnbyggeriet. Reparationen kan foretages når som helst på året, men ovnen bør helst være varm når den foretages. Revnerne kan komme igen, måske et andet sted, og reparationen må da gentages, men normalt ophører de hurtigt.
Set i forhold til andre opvarmningssystemer vil en stenovn sandsynligvis have en meget lang levetid, og jeg vil derfor ønske dig rigtig god fornøjelse med din ovn i rigtig mange år.
Med venlig hilsen
Lars Helbro