Klart nok,- vi kan jo ikke være enige om alting, og er det heller
ikke.
Det giver dig som kunde flere valgmuligheder, men gør det også
nødvendigt at kende lidt til hvad det er man vælger imellem.
De væsentligste forskelle kan opridses som:
Materialevalget:
Indvendig:
Nogle vælger at importere, eller selv støbe, en kerne
af en ildfast støbemasse, mens andre bygger kernen op af tunge ildfaste
chamottesten.
Andre igen bruger en blanding af begge dele,- chamottesten hvor de
kan anvendes hele, og støbte dele for at slippe lidt nemmere om
ved de vanskelige skæringer.
Vi har valgt, som de eneste, kun at bruge de bedste chamottesten, da
de har langt den bedste holdbarhed, og den bedste varmeledningsevne (hvilket
er vigtigt indvendigt). Samtidig ser vi det som vigtigt, at kernen, som
er hårdest belastet af varme, udgør så ensartet en helhed
som muligt. Forskellige materialer arbejder forskelligt ved opvarmning/nedkøling,
så ved kun at bruge een slags ildfast materiale, sikrer vi også
her en lang holdbarhed.
Man kan vurdere ildfaste materialers langtidsholdbarhed, ved at se
hvor mange gange i træk de kan tåle, at blive varmet op til
rødglødende for straks efter at blive smidt i en spand koldt
vand. Dette gentager man indtil det går galt. Fedtsten tåler
således 0-3 ture på den måde, støbte dele 5-10
mens ildfaste sten som vi anvender tåler 10-30 omgange af denne meget
hårdhændede behandling.
Uden støbte dele har vi også den største frihed
til at tilpasse ovnen det hus den skal arbejde i.
Mange tror, at det er hurtigere, og dermed billigere, at bruge støbte
elementer. Vi stiller meget gerne op i en konkurrence !
Mange af de støbte kerner man ser udbudt, har en godstykkelse
som er væsentligt mindre (typisk 5cm.), end når kernen er muret
op af ildfaste sten (11,4cm). En stor del af det man kalder kernen ved
de støbte elementer, er i virkeligheden det inderste af røgkanalerne,
som kun påvirkes af varmen fra 1 side og er med til at forhindre
varmen i at komme ud til det omgivende murværk. På den måde
er der altså væsentligt mindre varmelager inde i ovnen og en
væsentligt tykkere konstruktion udvendigt, som gør varmeafgivelse
mindre - ofte endda for lille. Det er derfor ikke overraskende, at man
på flere af disse ovntyper kan måle alt for høje røgtemperaturer
kort efter ovnen er tændt op.
Udvendig:
Her læner vi os godt og grundigt op ad mere end 1000 års
erfaringer.
Lermørtel (en blanding af rødler, sand og vand) har absolut
de bedste egenskaber til varmebelastet murværk
Ikke så underligt, da murstenene også er lavet af en blanding
af ler og sand, og derfor vil arbejde på samme måde i varmen
som mørtelen.
Derudover er lermørtel en sej mørtel som kan klare bevægelser
langt bedre end den stivere kalkmørtel, eller, den efter vores mening
helt umulige, cementmørtel.
At ikke alle anvender lermørtel i ovne skyldes nok desværre,
at man ikke længere lærer noget som helst om dette på
mureruddannelsen.
Murstenene kan du næsten selv vælge, og der er mange dejlige
sten på markedet. Vi ser selvfølgelig til, at stenens egenskaber
m.h.t. varmeledningsevne og bearbejdelighed er i orden, men det begrænser
ikke udvalget ret meget.
Opbygningen af den indvendige kerne:
De fleste ovnbyggere holder sig, mere eller mindre, til den såkaldt
originale Finske model. Den som Heiiki Hytiiainen præsenterede i
Danmark i 1989.
Ligesom Heiiki selv, har vi dog ikke følt, at tiden skulle gå
i stå dér, men har videreudviklet på denne udgave.
Groft sagt kan man sige, at hvor Heiiki siden har gjort kernen mere
og mere indviklet, er vi gået den modsatte vej og har forenklet,
udfra princippet om, at ægte udvikling er afvikling af indvikling.
Pudsigt
nok ser det dog ud til, at vi har opnået nogenlunde de samme forbedringer
på forbrændingsteknologien, nemlig en kraftig reduktion i røgens
indhold af uforbrændte gasser, og en højere virkningsgrad.
En ikke uvæsentlig forskel er dog, at vores "model" kan bygges ca.
30cm lavere end Heiiki´s. Det er jo ikke alle der har 2,5 meter til
loftet, eller for den sags skyld, bryder sig om, at have Casius Clay stående
i dagligstuen.
En anden væsentlig forskel er, at vi udnytter vægtforskellen
imellem forbrændte gasser og uforbrændte gasser. En russisk
forsker (www.stove.ru) forsøger sig netop i denne tid på
at slå sig op på samme princip, men hvor han udnytter vægtforskellen
til at komme af med de "besværlige" tunge gasser, benytter vi en
teknik der effektivt sørger for, at de bliver brændt af.
Det kan du læse
mere om her.
Opbygningen af det udvendige murværk:
Også her holder de fleste sig til den "originale", dog i en Canadisk
udgave med flere lag murværk udenpå hinanden, hvilket bremser
varmeafgivelsen uhensigtsmæssigt meget. I mange af de støbte
kerner indgår det inderste lag af yderskindet allerede i elementerne,
og da det dels har en dårligere varmeledningsevne, og er nødt
til at være adskilt fra det yderste murværk af et tyndt lag
isolering, bliver en sådan ovns varmeydelse væsentligt lavere
end varmebehovet i langt de fleste danske boliger.
Derfor bygger vi udelukkende ovne med et enkelt lag udvendigt murværk.
Det kræver lidt mere kunnen af ovnsætteren, men sikrer til
gengæld, at varmeydelsen kan tilpasses husets varmebehov,- også
når det er hundekoldt udenfor.
Netop dette er nok det allervigtigste at lægge mærke til
når man bestiller en ovn, for det er da ærgerligt at få
et dyrt supplement, når man kunne have fået varmet hele huset
op.
Muligheden for individuel tilpasning:
Dette har vist være omtalt en del gange i det forudgående,
men netop fordi vi i flere af vores andre valg har fået dette "gratis"
med, har vi også fået en gevaldig erfaring. En erfaring som
ikke er blevet mindre af, at vi fyrer et grundigt bål af i hver eneste
af de ovne vi bygger, inden de afleveres til kunden.
De fleste afleverer en våd kold ovn, som så skal tørre
af sig selv i op til 3 måneder. Ærgerligt at vente på
for kunden, og ovnsætteren blev heller ikke meget klogere af den
ovn.
Dokumentation:
Som de eneste i Danmark har vi fået afprøvet vores stenovne
af Teknologisk Institut.
Man kan have mange forskellige meninger om hvordan en god ovn skal
bygges, og det har vi selvfølgelig også.
Konkrete målte og troværdige resultater må dog siges
at være din bedste garanti for, at du får noget der duer.
Så vidt muligt måler vi selv de væsentligste parametre
(Co, Co2, røgtemperatur og virkningsgrad) på hver eneste ovn
vi bygger.
Dette giver os selvfølgelig en masse erfaringer, til glæde
for fremtidige kunder, men du får også en rimelig vished for,
hvordan netop din ovn opfører sig.
Vores udstyr kalibrerer sig selv, så det kan vi ikke "fifle"
med, og det bliver tjekket en gang om året af TÜV
Denne form for dokumentation skal selvfølgelig ikke sammenlignes
med troværdigheden af Teknologisk Institut, men det er absolut bedre
end ingenting.