Kommentarer til BIOENERGIs temanummer om masseovne.

Har du allerede en af mine ovne, og har du læst dette blad,- så har du sikkert ligesom jeg konstateret, at langt det meste af dette blad handler om alle mulige andre ovntyper end dem jeg bygger.

På 4 væsentlige punkter vælger jeg anderledes end en stor del af mine kolleger, og efter de almindelige demokratiske principper var det deres mening der var meget fremherskende i dette blad.
Demokratisk korrekt måske, men fagligt ???

Forskellene er ikke ligegyldige for kunderne, så derfor vil jeg redegøre for dem her:
Du kan vælge at læse det hele fra en ende af, eller du kan bruge disse links.

Hvor mange lag murværk der skal være yderst på en masseovn.
Materialevalget når man bygger elementovne
Måden man fyrer i en masseovn på
Det "nødvendige" spjæld
"Masseovn" eller "Stenovn" hvad er forskellen ?

Tilbage til forsiden
 
 

Tykkelsen af – og antal lag i,- det yderste murværk i ovnen:

Når man vælger en stenovn/masseovn, så kender man som regel godt til det væsentligste problem med jernovne,- at de afgiver varmen alt for hurtigt.
Dette skyldes selvfølgelig, at jern er en vældig god varmeleder, og at jernpladerne ikke er ret tykke.
Mursten leder ikke varmen nær så godt, og de er også væsentlig tykkere end jernpladerne i en brændeovn,- derfor kommer varmen også langsommere ud af ovnen. Hvor langsomt varmen kommer ud, afhænger ikke overraskene af hvor mange lag murværk den skal igennem, og tykkelsen af dette/disse lag.
Vi vil selvfølgelig gerne have, at den varmestrøm der kommer ud af ovnen, nogenlunde modsvarerer den varmestrøm der forsvinder helt ud af huset. Gør den ikke det, vil der blive for koldt i huset.

I 1879 skriver lærer ved den polytechniske læreanstalt Aug.Thomsen om jernovne:
Straalevarmen og den hurtige afkjøling, som har sin grund i jernovnens ringe tykkelse og store ledningsevne, ere i det hele taget de største ulemper ved disse. De egne sig derfor bedst for localer, der skulle opvarmes med kort varsel; i saadanne derimod, som skulle holdes varme hele dagen, maa foretrækkes ovne, som give en mere eensformig varme og ikke kræve en saa omhyggelig pasning. Til disse høre steenovnene: de Russiske og Svenske ovne.
Senere skriver han i samme bog:
 Hos os anvendes steenovne bestandig mere, dog med forskjellige constructioner af ildstedet. Ere disse ovne end dyrere at anskaffe, saa ere de billigere at forsyne med brændsel.

Det er altså lang tid siden at det blev slået fast, at jernovnen, om man så må sige,- befinder sig i en "grøft", er en yderlighed med begrænset anvendelse. At der sædvanligvis også er en grøft på den anden side af vejen, som det kan være ligeså upraktisk at befinde sig i, forekommer mig i forbindelse med stenovnene, at være en kendsgerning nogle har overset.
Læg iøvrigt mærke til, at August Thomsen bruger benævnelsen "Stenovne".

Åse Ditlevsen skrev i BIOENERGI om hendes erfaringer med sin ovn.
Udover alt det positive, gav hun udtryk for, at det kunne være svært at holde varmen, og at ovnen var meget ”tung” at varme op når den først var blevet helt kold.
Ydervæggene i hendes ovn, består af 3 lag.
Yderst er der 11cm mursten, inderst 5cm ildfaste sten, og derimellem et tyndt lag isolering,- i alt 3 lag som varmen skal igennem før den når stuen.
Hun skriver at hendes hus ikke er godt isoleret, og at en masseovn kræver dette.
Det er hendes oplevelse, og den er fuldstændig korrekt i forhold til det hus hun bor i, og den ovn hun har fået bygget.
Hun siger egentlig, at husets isolering ikke passer til ovnens,- men man kunne ligeså godt fremføre det modsatte; at ovnens isolering ikke passer til huset !

I de ovne jeg bygger, er der kun et lag murværk udenpå kernen.
Sådan en ovn var det jeg fik afprøvet af Teknologisk Institut i 1996.
Målingerne viste bl.a., at varmeydelsen fra ovn til hus (kaldet sekundær varmeydelse) i gennemsnit over døgnet var på 2,3kw.
Da vi kender såvel tykkelsen af ydervæggen som overfladens areal, er det faktisk ikke svært at regne videre på dette tal, for at finde ud af hvad der vil ske, hvis man øger vægtykkelsen og antallet af lag.
Da lagene i Åses ovn ikke er af ens materialer, må man slå varmeledningstallene for de forskellige materialer op,- det kan man gøre mange steder. Derudover er der overgangstab, som man kalder det,- den ”bremse” varmen oplever når den skal ud af et materiale/lag og ind i et andet.
Tager man de målte værdier på min (1.skindsovn) og omregner dem til de tilsvarende værdier for Åses ovn,- ja så kommer man frem til, at sekundæreffekten alt andet lige, vil være på under en tredjedel.
Eller sagt på en anden måde,- det tager 3 gange så lang tid for den samme varme at komme ud af ovnen !

Et argument jeg ofte hører, når dette diskuteres er:
Jamen den energi du putter ind i ovnen må nødvendigvis også komme ud igen.
Ja – selvfølgelig, men hvornår ?
Hvis huset f.eks. mister 48kwt varme i løbet af dagen idag, og ovnen kun afgiver 24kwt varme i løbet af dagen idag, så bliver der altså koldt idag, selvom ovnen også afgiver 24kwt. varme imorgen uden at blive fyret op.

Bor man i et hus med en superisoleret hulmur udenom, så kan man måske godt tillade sig at bygge ”hulmur” udenom ovnen, men er huset ikke superisoleret, så ville det nok være bedre at undlade denne hulmur i ovnen.

Det vi pakker vores bål ind i,- (ved en stenovn, det murværk der er udenpå ild og røg), kan sammenlignes med ventilen på en radiator.
Ved en jernovn står denne ”ventil” næsten helt åben, og vi kan kun regulere varmen ved at fyre mere eller mindre.
Vi fyrer sjældent for meget, for så bliver der alt for varmt, og fyrer vi tilpas til at holde varmen i et almindeligt hus, kan vi nemt risikere, at forbrændingstemperaturen og røgtemperaturen bliver så lav, at vi får problemer og dårlig udnyttelse af træet.
Ved en stenovn er der skruet en hel del ned for ventilen på forhånd, og vi kan stadig regulere ved at fyre mere eller mindre. Her fyrer vi bare i kortere eller længere tid, istedet for mere eller mindre intenst som vi er nødt til i jernovnen.
Studerer man røgtemperaturen fra en stenovn, vil man se, at den stiger jævnt de første par timer. Derefter begynder den at stige hurtigere. Da røgtemperaturen har stor betydning for hvor godt vi udnytter den varme vi får ud af træet, er det altså ikke ligegyldigt hvor længe man fyrer, og hvor varm ovnen er indeni mens vi fyrer.
Skruer man for langt ned for stenovnens ”radiatortermostat”, kan man altså komme i den situation, at man er nødt til at fyre i så lang tid, at røgtemperaturen bliver højere end nødvendigt, og nyttevirkningen dermed bliver lavere end nødvendigt.

Det gælder altså for ovnsætteren om, at ”stille ventilen”, så den højest ønskelige varmeafgivelse til det pågældene hus, kan opnås ved at fyre præcis det tidsrum der giver den højeste udnyttelsesgrad.

Den ovn jeg fik afprøvet af Teknologisk Institut stod rent faktisk i et stort gammelt uisoleret hus, hvor varmeforbruget blev dækket af godt 4000ltr. olie, før jeg byggede ovn og komfur. Erfaringen her er, at vi fik både bedre, og mere varme ved at skifte til stenovn og komfur, uden at skulle supplere med hverken oliefyr eller jernovn. Så det kan lade sig gøre !

Prøverapporten kan du finde her på min hjemmeside, ved at klikke på billedet af rapporten på første side.
Tilbage
 

Materialevalget når man bygger elementovne

Ifgl. BIOENERGI bygger de fleste ovnsættere ovne, hvor ”indmaden” består af færdigstøbte elementer, som bare skal sættes oven på hinanden, hvorefter man skalmurer.
Jeg kan godt forstå hvorfor, og det fremgår også af bladet. Det er et større arbejde at bygge den ildfaste kerne op af ildfaste sten, hvoraf langt de fleste skal tilskæres inden de ”limes” sammen med ildfast mørtel.
Da der tilsyneladene ikke er den store prisforskel på en stor elementovn, og så mine ovne,- ja så må det jo betyde at ovnsætteren tjener flere penge ved at bygge elementovne.
Nu har jeg ikke noget imod at tjene penge, men jeg bygger alligevel ikke elementovne, og jeg vil gerne begrunde hvorfor, da også jeg får forespørgsler på disse.

Jo mere ”halvfabrikata” man arbejder med, jo mindre bliver udfoldelsesmulighederne.
Da jeg gør meget ud af at tilpasse den enkelte ovn til det hus og dets beboere, bryder jeg mig selvfølgelig ikke om at begrænse mine udfoldelsesmuligheder.
Derudover kender jeg ikke til nogen form for støbemasse, som har de egenskaber jeg finder nødvendige med hensyn til varmetransmission og holdbarhed.

Jeg ser altså 3 gode grunde til, at jeg ikke for nuværene vil bygge elementovne, og een havde været nok, så er det sådan en du er ude efter må du spørge andetsteds,- desværre.

Tilbage
 

Måden man fyrer i en masseovn på

Til redaktøren på BIOENERGI skrev jeg følgene, hvilket der ikke kom noget ud af, så nu står det her:

Kære Torben

Jeg lovede at skrive lidt om "indianderfyring". (Vend bålet på hovedet)

Jeg har ikke selv prøvet det på egne ovne, men kun set det en enkelt gang hos en ovnsætter på Bornholm, og som sædvanlig er det ikke nok til at afholde mig fra at have en mening om det.

Jeg tænker:
 "Lad os nu lige begynde fra starten:
Vi har en ganske almindelig ovn med et ganske almindeligt bål indeni.
Vi konstaterer, at det ikke går så godt som vi kunne ønske.
Så arbejder vi på sagen, og kommer efter megen besværlighed frem til en ovn som passer til bålet,- fedt !
Så er der fa........ nogen der begynder at lave om på bålet !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!"

Er det så meningen at vi skal lave om på ovnen igen, eller er det iorden at fyre sådan som ovnen egentlig var bygget til ?

Spøg til side.
Jeg har 2 sølle erfaringer med "indianerfyring":
Den ene på Samsø, hvor en bruger, på anbefaling af hendes ovnsætter,- igennem et år kun havde anvendt "indianderfyring".
Hendes brænde var grundigt kløvet og rigtig godt tørt, så en total opfyldning af ovnen giver en betragtelig overflade på brændet, som meget hurtigt vil afgive sine gasser.
Ikke overraskene ophobede der sig betragtelige mængder af sod i skorstenen, og naboerne kunne fortælle, at ovnen osede kraftigt i op til en time når der blev fyret,- hvilket jeg vil vurdere som værene næsten hele forbrændingstiden på en opfyldning.
Skorstensfejeren på Samsø havde af samme grund den holdning, at der ikke skulle godkendes flere masseovne på Samsø uden foring i skorstenen. (Jeg er selvfølgelig igang med at overbevise ham om noget andet).

På Bornholm fulgte jeg en indianerfyring hos ovnsætter Lars Kølle (en af mine gamle elever).
Da der efter ca. 15min. var godt gang i det øverste lag brænde, begyndte gløderne at drysse ned igennem brændet, og antændte derved det hele. Samtidig kunne jeg følge røgtemeperaturen stige til over 300C, hvilket i sig selv ikke er særlig god økonomi.

Så alt i alt; Jeg giver ikke meget for den "fidus", og har svært ved overhovedet at se nogen fordel i det.
Og så kan jeg forresten heller ikke huske at jeg nogensinde har hørt om, at indianere skulle fyre sådan i deres Finske masseovne ?!?

Skulle der være nogen der taler varmt for denne fyringsmetode i det kommene nr. så er du mere end velkommen til at citere mig for ovenstående.

Jeg har stadig brevet med prøverapporten liggene til dig, så jeg når nok at putte nogle "rigtige" fotos i.
Jeg nåede ikke at sende det igår, da vi lige skulle bygge en halmgarage om formiddagen, giftes i frokostpausen, og så til dans på aftenskolen,- beklager.

K.h. Lars

Tilbage
 
 
 

Det "nødvendige" spjæld.

På side 5 skriver Torben Skøtt om det ulovlige spjæld imellem ovn og skorsten. Afslutningsvis skriver han om det at bygge en stenovn tæt: "Det skulle have samme effekt som et spjæld, og så lever det op til reglerne i bygningsreglementet".
I en prøveudgave af samme blad havde han mere korrekt skrevet: "I Teorien skulle det have samme effekt, men om det også fungerer i praksis er endnu uvist."

Da jeg fik afprøvet mine ovne af DTI (Teknologisk Institut), undersøgte vi bl.a. betydningen af det endnu ulovlige tætte spjæld imellem skorstenen og ovnen.
Det viste sig, at nyttevirkningen faldt fra godt 87% til ca.50%, hvis spjældet havde en åbning på 20cm2 som loven foreskriver.
Dette skyldes uden tvivl, at murværk ikke er lufttæt, og stueluften derfor vil bevæge sig ind i ovnen og ud igennem skorstenen som fortsat giver undertryk efter ovnen er gået ud. Den varme stueluft bliver selvsagt varmet godt og grundigt op på sin vej igennem den varme stenmassen, og derefter smidt ud til fuglene.
At murværk ikke er lufttæt kender vi fra ydervæggene i huset, hvor netop dampspærren er yderst vigtig til at forhindre varm fugtig luft i at passere ud igennem væggen, hvor fugten vil kondensere når temperaturen falder nær det yderste af væggen, med risiko for frostsprængninger til følge. Hvordan man anbringer en "dampspærre" i en stenovn, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, og derfor arbejder jeg på at få lovgivningen tilpasset stenovnene, i stedet for omvendt.
Iøvrigt har jeg ikke set den ringeste dokumentation for at det skulle være muligt at bygge en bare tilnærmelsesvis tæt stenovn.
Har du en stenovn uden spjæld, og er i tvivl om hvorvidt den er tæt, så prøv at lukke af til skorstenen, evt. ved at lukke skorstenen i toppen, og fyr så et par avissider af i ovnen. Er den tæt går ilden ud, og der kommer ikke røg ud af ovnen. Kommer der derimod røg ud, bør du kontakte din ovnsætter og sammen med ham finde ud af, om der kan sættes et tæt spjæld i, eller i det mindste fortælle ham at ovnen ikke er så tæt som han måske tror.
Skal du have bygget en ovn, så lad i det mindste den tvivl, som du måske nu sidder med, komme dig selv til gode.
Forlang af ovnsætteren, at han sætter et spjæld i. Han kan jo gøre som jeg,- blokere det i åben stilling med en stump mursten, for så er det lovligt. Ovnen holder forhåbentlig meget længere end lovgivningen, og så er den forberedt til denne lovgivningsændring, og du kan så til den tid få fuldt udbytte af din ovn.
Se iøvrigt her Statens Byggeforsknings Instituts anvisninger om spjældet fra dec. 2006:
http://www.sbi.dk/br08/8/5/1/3
 
 

Hvorfor siger nogen "masseovn" og andre "stenovn" ?

Ordet "masseovn" refererer selvfølgelig til, at der er en hel del mere "masse" i den end i en alm. jernovn.
Sandsynligvis kommer det dog af, at en stenovn på amerikansk hedder a Masonry Heater, altså en muret ovn, og det sprog der blev talt på den første work-shop i Danmark var Engelsk/Amerikansk.
 

Ordet "Masovn", altså "mas" ikke "masse" har vi dog fra gammel tid på Dansk.
Det er sådan en her. Den blev brugt til at smelte jern i, og det er jo ikke lige det vi har tænkt os at gøre i stuen derhjemme.
Som det fremgår af det godt 100år gamle citat af Aug.Thomsen, er "Stenovn" den benævnelse vi har brugt igennem ganske mange år.
At vi nys har "genopdaget" disse dejlige ovne, synes jeg ikke er grund nok til en navneforandring.
Derfor bygger jeg hellere Stenovne end masseovne, selvom det reelt ofte er det samme vi snakker om.

Tegningen har jeg lånt fra den spændende og absolut læseværdige bog "Gamle ovne i Danmark" af Gorm Benzon, udgivet i 1980 af Kreditforeningen Danmark. I samme serie iøvrigt: "Gamle Danske Kaminer".
Med denne anbefaling håber jeg at de tilgiver mig dette lille brud på copyrigthen.

Tilbage