Forskellene er ikke ligegyldige for kunderne, så derfor vil jeg
redegøre for dem her:
Du kan vælge at læse det hele fra en ende af, eller du
kan bruge disse links.
Hvor mange lag murværk der skal være
yderst på en masseovn.
Materialevalget når man bygger elementovne
Måden man fyrer i en masseovn på
Det "nødvendige" spjæld
"Masseovn"
eller "Stenovn" hvad er forskellen ?
I 1879 skriver lærer ved den polytechniske læreanstalt
Aug.Thomsen om jernovne:
Straalevarmen og den hurtige afkjøling, som har sin grund
i jernovnens ringe tykkelse og store ledningsevne, ere i det hele taget
de største ulemper ved disse. De egne sig derfor bedst for localer,
der skulle opvarmes med kort varsel; i saadanne derimod, som skulle holdes
varme hele dagen, maa foretrækkes ovne, som give en mere eensformig
varme og ikke kræve en saa omhyggelig pasning. Til disse høre
steenovnene: de Russiske og Svenske ovne.
Senere skriver han i samme bog:
Hos os anvendes steenovne bestandig mere, dog med forskjellige
constructioner af ildstedet. Ere disse ovne end dyrere at anskaffe, saa
ere de billigere at forsyne med brændsel.
Det er altså lang tid siden at det blev slået fast, at jernovnen,
om man så må sige,- befinder sig i en "grøft", er en
yderlighed med begrænset anvendelse. At der sædvanligvis også
er en grøft på den anden side af vejen, som det kan være
ligeså upraktisk at befinde sig i, forekommer mig i forbindelse med
stenovnene, at være en kendsgerning nogle har overset.
Læg iøvrigt mærke til, at August Thomsen bruger
benævnelsen "Stenovne".
Åse Ditlevsen skrev i BIOENERGI om hendes erfaringer med sin
ovn.
Udover alt det positive, gav hun udtryk for, at det kunne være
svært at holde varmen, og at ovnen var meget ”tung” at varme op når
den først var blevet helt kold.
Ydervæggene i hendes ovn, består af 3 lag.
Yderst er der 11cm mursten, inderst 5cm ildfaste sten, og derimellem
et tyndt lag isolering,- i alt 3 lag som varmen skal igennem før
den når stuen.
Hun skriver at hendes hus ikke er godt isoleret, og at en masseovn
kræver dette.
Det er hendes oplevelse, og den er fuldstændig korrekt i forhold
til det hus hun bor i, og den ovn hun har fået bygget.
Hun siger egentlig, at husets isolering ikke passer til ovnens,- men
man kunne ligeså godt fremføre det modsatte; at ovnens isolering
ikke passer til huset !
I de ovne jeg bygger, er der kun et lag murværk udenpå kernen.
Sådan en ovn var det jeg fik afprøvet af Teknologisk Institut
i 1996.
Målingerne viste bl.a., at varmeydelsen fra ovn til hus (kaldet
sekundær varmeydelse) i gennemsnit over døgnet var på
2,3kw.
Da vi kender såvel tykkelsen af ydervæggen som overfladens
areal, er det faktisk ikke svært at regne videre på dette tal,
for at finde ud af hvad der vil ske, hvis man øger vægtykkelsen
og antallet af lag.
Da lagene i Åses ovn ikke er af ens materialer, må man
slå varmeledningstallene for de forskellige materialer op,- det kan
man gøre mange steder. Derudover er der overgangstab, som man kalder
det,- den ”bremse” varmen oplever når den skal ud af et materiale/lag
og ind i et andet.
Tager man de målte værdier på min (1.skindsovn) og
omregner dem til de tilsvarende værdier for Åses ovn,- ja så
kommer man frem til, at sekundæreffekten alt andet lige, vil være
på under en tredjedel.
Eller sagt på en anden måde,- det tager 3 gange så
lang tid for den samme varme at komme ud af ovnen !
Et argument jeg ofte hører, når dette diskuteres er:
Jamen den energi du putter ind i ovnen må nødvendigvis
også komme ud igen.
Ja – selvfølgelig, men hvornår ?
Hvis huset f.eks. mister 48kwt varme i løbet af dagen idag,
og ovnen kun afgiver 24kwt varme i løbet af dagen idag, så
bliver der altså koldt idag, selvom ovnen også afgiver 24kwt.
varme imorgen uden at blive fyret op.
Bor man i et hus med en superisoleret hulmur udenom, så kan man måske godt tillade sig at bygge ”hulmur” udenom ovnen, men er huset ikke superisoleret, så ville det nok være bedre at undlade denne hulmur i ovnen.
Det vi pakker vores bål ind i,- (ved en stenovn, det murværk
der er udenpå ild og røg), kan sammenlignes med ventilen på
en radiator.
Ved en jernovn står denne ”ventil” næsten helt åben,
og vi kan kun regulere varmen ved at fyre mere eller mindre.
Vi fyrer sjældent for meget, for så bliver der alt for
varmt, og fyrer vi tilpas til at holde varmen i et almindeligt hus, kan
vi nemt risikere, at forbrændingstemperaturen og røgtemperaturen
bliver så lav, at vi får problemer og dårlig udnyttelse
af træet.
Ved en stenovn er der skruet en hel del ned for ventilen på forhånd,
og vi kan stadig regulere ved at fyre mere eller mindre. Her fyrer vi bare
i kortere eller længere tid, istedet for mere eller mindre intenst
som vi er nødt til i jernovnen.
Studerer man røgtemperaturen fra en stenovn, vil man se, at
den stiger jævnt de første par timer. Derefter begynder den
at stige hurtigere. Da røgtemperaturen har stor betydning for hvor
godt vi udnytter den varme vi får ud af træet, er det altså
ikke ligegyldigt hvor længe man fyrer, og hvor varm ovnen er indeni
mens vi fyrer.
Skruer man for langt ned for stenovnens ”radiatortermostat”, kan man
altså komme i den situation, at man er nødt til at fyre i
så lang tid, at røgtemperaturen bliver højere end nødvendigt,
og nyttevirkningen dermed bliver lavere end nødvendigt.
Det gælder altså for ovnsætteren om, at ”stille ventilen”, så den højest ønskelige varmeafgivelse til det pågældene hus, kan opnås ved at fyre præcis det tidsrum der giver den højeste udnyttelsesgrad.
Den ovn jeg fik afprøvet af Teknologisk Institut stod rent faktisk i et stort gammelt uisoleret hus, hvor varmeforbruget blev dækket af godt 4000ltr. olie, før jeg byggede ovn og komfur. Erfaringen her er, at vi fik både bedre, og mere varme ved at skifte til stenovn og komfur, uden at skulle supplere med hverken oliefyr eller jernovn. Så det kan lade sig gøre !
Prøverapporten kan du finde her på min hjemmeside, ved
at klikke på billedet af rapporten på første side.
Tilbage
Jo mere ”halvfabrikata” man arbejder med, jo mindre bliver udfoldelsesmulighederne.
Da jeg gør meget ud af at tilpasse den enkelte ovn til det hus
og dets beboere, bryder jeg mig selvfølgelig ikke om at begrænse
mine udfoldelsesmuligheder.
Derudover kender jeg ikke til nogen form for støbemasse, som
har de egenskaber jeg finder nødvendige med hensyn til varmetransmission
og holdbarhed.
Jeg ser altså 3 gode grunde til, at jeg ikke for nuværene vil bygge elementovne, og een havde været nok, så er det sådan en du er ude efter må du spørge andetsteds,- desværre.
Kære Torben
Jeg lovede at skrive lidt om "indianderfyring". (Vend bålet på hovedet)
Jeg har ikke selv prøvet det på egne ovne, men kun set det en enkelt gang hos en ovnsætter på Bornholm, og som sædvanlig er det ikke nok til at afholde mig fra at have en mening om det.
Jeg tænker:
"Lad os nu lige begynde fra starten:
Vi har en ganske almindelig ovn med et ganske almindeligt bål
indeni.
Vi konstaterer, at det ikke går så godt som vi kunne
ønske.
Så arbejder vi på sagen, og kommer efter megen besværlighed
frem til en ovn som passer til bålet,- fedt !
Så er der fa........ nogen der begynder at lave om på
bålet !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!"
Er det så meningen at vi skal lave om på ovnen igen, eller er det iorden at fyre sådan som ovnen egentlig var bygget til ?
Spøg til side.
Jeg har 2 sølle erfaringer med "indianerfyring":
Den ene på Samsø, hvor en bruger, på anbefaling
af hendes ovnsætter,- igennem et år kun havde anvendt "indianderfyring".
Hendes brænde var grundigt kløvet og rigtig godt tørt,
så en total opfyldning af ovnen giver en betragtelig overflade på
brændet, som meget hurtigt vil afgive sine gasser.
Ikke overraskene ophobede der sig betragtelige mængder af
sod i skorstenen, og naboerne kunne fortælle, at ovnen osede kraftigt
i op til en time når der blev fyret,- hvilket jeg vil vurdere som
værene næsten hele forbrændingstiden på en opfyldning.
Skorstensfejeren på Samsø havde af samme grund den
holdning, at der ikke skulle godkendes flere masseovne på Samsø
uden foring i skorstenen. (Jeg er selvfølgelig igang med at overbevise
ham om noget andet).
På Bornholm fulgte jeg en indianerfyring hos ovnsætter
Lars Kølle (en af mine gamle elever).
Da der efter ca. 15min. var godt gang i det øverste lag brænde,
begyndte gløderne at drysse ned igennem brændet, og antændte
derved det hele. Samtidig kunne jeg følge røgtemeperaturen
stige til over 300C, hvilket i sig selv ikke er særlig god økonomi.
Så alt i alt; Jeg giver ikke meget for den "fidus", og har
svært ved overhovedet at se nogen fordel i det.
Og så kan jeg forresten heller ikke huske at jeg nogensinde
har hørt om, at indianere skulle fyre sådan i deres Finske
masseovne ?!?
Skulle der være nogen der taler varmt for denne fyringsmetode i det kommene nr. så er du mere end velkommen til at citere mig for ovenstående.
Jeg har stadig brevet med prøverapporten liggene til dig,
så jeg når nok at putte nogle "rigtige" fotos i.
Jeg nåede ikke at sende det igår, da vi lige skulle
bygge en halmgarage om formiddagen, giftes i frokostpausen, og så
til dans på aftenskolen,- beklager.
K.h. Lars
Da jeg fik afprøvet mine ovne af DTI (Teknologisk Institut),
undersøgte vi bl.a. betydningen af det endnu ulovlige tætte
spjæld imellem skorstenen og ovnen.
Det viste sig, at nyttevirkningen faldt fra godt 87% til ca.50%,
hvis spjældet havde en åbning på 20cm2 som loven foreskriver.
Dette skyldes uden tvivl, at murværk ikke er lufttæt, og
stueluften derfor vil bevæge sig ind i ovnen og ud igennem skorstenen
som fortsat giver undertryk efter ovnen er gået ud. Den varme stueluft
bliver selvsagt varmet godt og grundigt op på sin vej igennem den
varme stenmassen, og derefter smidt ud til fuglene.
At murværk ikke er lufttæt kender vi fra ydervæggene
i huset, hvor netop dampspærren er yderst vigtig til at forhindre
varm fugtig luft i at passere ud igennem væggen, hvor fugten vil
kondensere når temperaturen falder nær det yderste af væggen,
med risiko for frostsprængninger til følge. Hvordan man anbringer
en "dampspærre" i en stenovn, har jeg ikke fantasi til at forestille
mig, og derfor arbejder jeg på at få lovgivningen tilpasset
stenovnene, i stedet for omvendt.
Iøvrigt har jeg ikke set den ringeste dokumentation for at det
skulle være muligt at bygge en bare tilnærmelsesvis tæt
stenovn.
Har du en stenovn uden spjæld, og er i tvivl om hvorvidt den
er tæt, så prøv at lukke af til skorstenen, evt. ved
at lukke skorstenen i toppen, og fyr så et par avissider af i ovnen.
Er den tæt går ilden ud, og der kommer ikke røg ud af
ovnen. Kommer der derimod røg ud, bør du kontakte din ovnsætter
og sammen med ham finde ud af, om der kan sættes et tæt spjæld
i, eller i det mindste fortælle ham at ovnen ikke er så tæt
som han måske tror.
Skal du have bygget en ovn, så lad i det mindste den tvivl, som
du måske nu sidder med, komme dig selv til gode.
Forlang af ovnsætteren, at han sætter et spjæld i.
Han kan jo gøre som jeg,- blokere det i åben stilling med
en stump mursten, for så er det lovligt. Ovnen holder forhåbentlig
meget længere end lovgivningen, og så er den forberedt til
denne lovgivningsændring, og du kan så til den tid få
fuldt udbytte af din ovn.
Se iøvrigt her Statens Byggeforsknings Instituts anvisninger
om spjældet fra dec. 2006:
http://www.sbi.dk/br08/8/5/1/3
Ordet "Masovn",
altså "mas" ikke "masse" har vi dog fra gammel tid på Dansk.
Det er sådan en her. Den blev brugt til at smelte jern i, og
det er jo ikke lige det vi har tænkt os at gøre i stuen derhjemme.
Som det fremgår af det godt 100år gamle citat af Aug.Thomsen,
er "Stenovn" den benævnelse vi har brugt igennem ganske mange år.
At vi nys har "genopdaget" disse dejlige ovne, synes jeg ikke er grund
nok til en navneforandring.
Derfor bygger jeg hellere Stenovne end masseovne, selvom det reelt
ofte er det samme vi snakker om.
Tegningen har jeg lånt fra den spændende og absolut læseværdige
bog "Gamle ovne i Danmark" af Gorm Benzon, udgivet i 1980 af Kreditforeningen
Danmark. I samme serie iøvrigt: "Gamle Danske Kaminer".
Med denne anbefaling håber jeg at de tilgiver mig dette lille
brud på copyrigthen.