Topmøder” om brændefyring.

I den forløbne uge kom såvel teknologien, som lovgivningen omkring brændefyring under behandling på 2 rigtig gode møder (derfor ”Topmøder”)

Innovationsnetværk for Miljøteknologi, INNO-MT stod som arrangør og Force Technology og Teknologisk Institut var med til at planlægge en dag, hvor fabrikanter, ovnsættere, skorstensfejere og forskere kunne mødes, gøre status, og udveksle idéer for fremtiden.

Miljøstyrelsen indbød få dage senere til en brainstorm på brændeovnsbekendtgørelsen, som automatisk udløber  i år, hvis den ikke genvedtages i en eller anden form.
Den har nu været i kraft i 5 år, og der skal gøres status.

Der var talstærkt, og vidensstærkt fremmøde begge dage, og der var næppe nogen som ikke kom hjem med ny viden eller nye idéer.

Jeg skal prøve at ridse det vigtigste op, men først og fremmest vil jeg sige, at disse 2 møder tegner rigtig godt for demokratiet i Danmark.
Sammenhængen imellem, at fagfolkene kan ”rase af” på deres eget sprog ved et strengt fagligt møde, og Miljøstyrelsen derefter afholder et åbent møde, hvor også interesseorganisationer var inviteret, gav et meget udbytterigt forløb.
Den tætte sammenhæng var ikke bevidst planlagt, men nok en idé der bør følges op på.

Fra det faglige møde på DTI:

Indlæg fra såvel forskerne på DTI, skorstensfejermestrene og også fra Miljøstyrelsen selv, viste med stor tydelighed, at der teknisk set allerede er sket meget, og at der er stort potentiale for at gøre yderligere.
DTI dokumenterede med stor tydelighed, at ved test i laboratoriet er emissionen fra nye brændeovnene faldet drastisk de sidste 10 år.
(Graf over måleresultater fra 2002-2011)

Skorstensfejermestrene kunne melde om succes for miljøstyrelsens brændeovnsbekendtgørelse og ”fyr fornuftigt” kampagne.
De kan jo se det direkte i folks skorstene, men også det faktum, at forbruget af sodposer (der hvor det meste af snavset reelt havner) er halveret i løbet af de sidste 10 år, vidner om, at det slet ikke står så slemt til med danskernes fyringsvaner, som nogen gerne vil gøre det til.

Såvel på dette møde, som det efterfølgende i Miljøstyrelsen stod det klart, at de ”billige/hurtige” installationer med for lave og/eller fejlanbragte skorstene tegner sig for en stor andel af de ”osere” der klages over.

Fra mødet i MST:

Skorstensfejermestrene ønskede genindførelse af faste mål på skorstenshøjder.
I dag er der et funktionskrav, som er for vanskeligt at håndtere for skorstensfejerne, kommunernes miljøtilsynsmyndighed og ikke mindst forbrugerne.

Fabrikanterne ønskede at stramme kravene til partikel emission til hvad der svarer til EU LOT 15.
LOT 15 består af et step 1 og step 2 som indføres gradvist. Fabrikanterne forslog at hoppe direkte til det skrappe step 2, med den begrundelse, at ”vi kan jo sagtens leve op til det, og så sparer vi en ekstra afprøvning”.

Kedelfabrikanter/importører ønskede en særskilt lovgivning på deres område, hvor f.eks. tvungen installation af akkumuleringsbeholder for manuelt fyrede kedler samt gerne krav om lovpligtigt eftersyn af biobrændselskedler, på samme måde som med olie- og gasfyr.

Ovnsætterne ønskede bedre værktøjer til den miljøtilsynsførende myndighed i.f.a. måleudstyr, så tvistigheder kan afgøres objektivt i modsætning til i dag ”ældste mand med den største næse”.
Derudover, at behov for mere end 2 skorstensrensninger pr. år automatisk skal udløse en ”alarm”, så klagesager i videre udstrækning kan undgås.

Flere interesseorganisationer, herunder DØR, støttede ønsket om målinger, og ville desuden gerne have bedre vejledning af kommunerne, f.eks. omkring brugen af forskrifter.

Kommunerne ønskede objektive målemetoder og –kriterier til afgørelse af klager over lugtgener, men fornemmede samtidig at den del klager måske mere havde rod i begrebet ’nabokrig’,
….............................................

Man kan sammenfatte ovenstående med, at jo, der er problemer, men de er blevet væsentligt mindre de sidste 10 år, de er til at løse ret enkelt, og aktørerne spiller i den grad sammen om denne opgave. Der er ikke brug for de store lovændringer, men retningslinjerne i den praktiske udmøntning skal der strammes op på.

Oplevelsen fra disse dage, hvor den bedste ekspertise i Danmark var samlet, står til gengæld i skrigene kontrast til det mediestunt den private forening, Det økologiske råd udfører, når Kåre Press Kristensen selvsamme dag som han deltog i mødet i Miljøstyrelsen, på TV2 Lorry redegør for, hvordan 1000 danskere årligt mister livet p.g.a. brændeovne.
Forhistorien kender alle her på ing.dk, så det er der vel ikke grund til at repetere.
Skulle nogen være i tvivl er kontrasterne her:
1000 mennesker dratter døde om hvert år:
Professor: Ingen kan sige noget sikkert om brænderøg og helbred: