Åbent brev til min brændeleverandør LH. (Bragt i bl.a. BIOENERGI og Hedeselskabets blad SKOVEN)
Energi & Adfærd LH. (aldrig bragt nogen steder)
10 år med Stenovne LH (Bragt i BIOENERGI december 99)
Vintervarme i huset (Artikel af Søren Ryge Petersen - bragt i Politiken sept 97)
Fyrmesteren kommer (Artikel af Bent Sørensen - fra Viborgegnens Energi & Miljøkontors blad E-MIL)
Breve fra mine gamle kunder (Pssst - der er plads til mange flere !!!)
Måbene,- jo,- for mit eget vedkommene blev dette møde ret
afgørene for min videre gøren og laden.
Jeg havde forinden i en lang årrække beskæftiget
mig professionelt med vedvarene energi, og med effektiv træforbrænding
som mit speciale. På den baggrund var jeg ret overbevist om, at virkelig
effektiv udnyttelse af vore træresourcer til varmeformål krævede
en hel del teknik i form af forbrændingsluftblæsere, akkumoleringstanke,
pumper, avancerede styringer med kulørte lamper og knapper, varmefordelingsagregater
osv.osv.
På dette kursus oplevede vi, at en passene bunke mursten og noget
mudder,- (samt lidt andre småting), sat sammen på den rette
måde,- tilsyneladene kunne klare den samme opgave, og mere til.
Jo – jeg må indrømme at jeg måbede, og at jeg inden
kurset var slut havde revideret meningen med min tilstedeværelse
fra at være observerende kontrollant (ka´det virkelig passe?)
til; ”det bliver jeg simpelthen nødt til at arbejde videre med !”
Andre på kurset havde det på samme måde, og da der
som nævnt var 2 lærere fra vidt forskellige verdenshjørner
på kurset, og selv vi danskere har plads til at være forskellige,
ja så er der i de år der siden er gået også kommet
vidt forskellige ovntyper ud af dette glimrene initiativ fra Flemmings
side.
De første år – vandede skilles:
Kort efter kurset samledes igen en lille flok. Denne gang for at diskutere,
hvad vi nu kunne bruge vores nyerhvervede viden til, og hvordan vi bedst
sikrede os imod de faldgruber, der altid er, når ukendt teknik skal
introduceres.
Vi var ikke i tvivl om, at disse ovne måtte kunne vinde indpas
i mange danskeres hjerte, og der herskede ingen som helst tvivl om, at
vi alle ville gøre, hvad vi kunne for at udbrede kendskabet til
dem.
Vi var dog også opmærksom på den risiko, der kunne
være. Nogle få dårlige ovne i starten ville kunne betyde,
at det kunne komme til at tage meget lang tid, før ovnene ville
få den opmærksomhed de fortjente. Det havde vi set ske indenfor
solvarmebranchen, og det ville vi selvfølgelig gøre alt for
at undgå,- et princip som vi stort set alle derefter,- med hver sin
gode grund,- gik hjem og brød, hvilket vi siden har dunket hinanden
i hovedet for.
De ovne vi lærte at bygge på kurset, var selvfølgelig
de ovne som blev bygget i h.h.v. Finland og Canada. Disse to lande adskiller
sig på mange måder fra Danmark, og hvad stenovnene angår
kan man i hvert fald pege på to forhold, som i Danmark er så
meget anderledes, at det rimeligvis må give anledning til, at også
ovnene bliver anderledes.
I Finland har man meget vandkraft og dermed et andet forhold til el-varme,
så når man varmer sit hus op med en stenovn, er det ganske
naturligt at hente sit varme vand fra en el-vandvarmer,- (og så er
det iøvrigt ikke ualmindeligt, at man tager koldt bad og går
i sauna).
I Danmark må det siges at være 2 skridt frem og 1 tilbage,
hvis man erstatter oliefyret med en stenovn, og så bliver nødt
til at opsætte en el-vandvarmer.
Varmt vand fra stenovnen fik derfor for mig høj prioritet allerede
fra starten, så høj, at de ricici, der evt. kunne være
ved de nødvendige eksperimenter, måtte accepteres. Heldigvis
gik det godt, og en meget stor del af de ovne, som bliver bygget idag,
rummer derfor også denne mulighed.
I Canada ser bygningsreglementet anderledes ud end i Danmark. Der gælder
bl.a. den regel, at alt murværk med ild eller røg i, skal
være omsluttet af mindst 2 lag murværk. Denne regel har vi
ikke i DK,- heldigvis, for overholder man den, nedsætter man samtidig
ovnens maksimale ydeevne til mindre, end de fleste almindelige huse kan
nøjes med i den koldeste tid, hvis man samtidig ønsker at
bibeholde ovnens høje effektivitet.
Dette kan man læse i den amerikanske bog ”Heart of the Home”,
men da denne bog også har været det eneste rimeligt tilgængelige
materiale om stenovne, er der selvfølgelig også bygget mange
ovne, som har taget udgangspunkt i tegningerne heri,- som altså alle
har flere udvendige lag murværk.
Et andet forhold, som gjorde det overordentligt svært, ”bare”
at bygge de ovne vi havde stiftet bekendtskab med på dette kursus,-
og dermed overholde vores egne vedtagne principper var, at vi alle var
- og er - kreative mennesker. Set i bagspejlet må man idag sige –
heldigvis, for der er sket meget - og meget godt,- i den proces som kurset
i Stenlille satte igang.
Vi har i Danmark idag et bredt udbud af meget forskelligartede stenovntyper,
spændende lige fra extremt kreative kunstværker, over helt
enkle ”byggesætovne”, som næsten kan leveres pr. postordre,
og så til importerede ovne i eksotiske materialer.
De følgene år
Stenovnene har givetvis påvirket det almindelige brændeovnsmarked.
Da ”de finske masseovne”,- som nogle ynder at kalde dem,- begyndte
at blive almindeligt kendt, gik der ikke længe, før man også
hos pejse og brændeovnsforhandlerne kunne finde såkaldte stenovne.
Ganske almindelige jernovne med et par pæne fliser sat udenpå.
Den almindelige interesse for de store ovne er til tider vokset langt
hurtigere end de forholdsvis få ovnsættere har haft en jordisk
chance for at følge op på.
Selv har jeg oplevet, at et par gode artikler i dagspressen (den ene
skrevet af Søren Ryge), næsten har lukket butikken,- det var
i flere måneder efter næsten umuligt for mine kunder at komme
igennem på telefonen, og jeg har måttet skuffe mange ved simpelthen
at sortere hårdt i bunken af forespørgsler på materiale.
Hos skorstensfejerne er disse ovne også blevet populære.
Dels er de selvfølgelig med til at holde liv i et erhverv, hvor
naturgas og fjernvarme ellers har været ved at reducere deres profession
til ”ventilationskanalrensere”, og dels kan de udmærket se, at det
at feje en stenovns skorsten,- det bliver man altså ikke ret snavset
af.
Jeg har efterhånden været rundt i de fjerneste afkroge
af landet og ”sat” ovne, og det er efterhånden meget sjældent
at møde en skorstensfejer, som ikke allerede har stiftet bekendtskab
med disse ovne, og som med glæde ser flere komme til.
De offentlige myndigheder har nok været de mest træge til
at se perspektiverne og ikke mindst at følge op på denne,-
for Danmarks vedkommene,- nyhed.
Som eksempel vil jeg nævne den kampagne som kører for
at få folk med el-varme til at skifte til en anden mere miljøvenlig
opvarmningsform. Da denne kampagne startede, forespurgte jeg energistyrelsen,
hvorfor man slet ikke nævnede eksistensen af disse ovne, da jeg mente
- og stadig mener,- at det absolut er en af de mest oplagte muligheder,
når man ikke har et varmedistributionssystem i huset. Svaret var,
at ovnene ikke var afprøvet i Danmark, og at man ikke mente, at
de finske resultater var gyldige nok. Året efter (1996) fik jeg -
med energistyrelsens og DTIs mellemkomst,- afprøvet min ”fordanskede”
version af de store stenovne, og med et overordentligt godt resultat, men
endnu idag er der intet der tyder på, at myndighederne tager denne
opvarmningsform nær så alvorligt som befolkningen tydeligvis
gør.
Mange spørger, hvorfor der ikke gives tilskud til disse ovne,
og her påtager jeg mig med glæde et vist medansvar.
Ved DTIs afprøvning af mine ovne undlod jeg med vilje at få
foretaget en støvprøve, ikke fordi det ville være pinligt
- tværtimod, men netop for at undgå at leve op til DS kravene,
som er en forudsætning for tilskud,- jeg ønskede nemlig IKKE
tilskud til mine ovne, og jeg skal forsøge kort at redegøre
hvorfor.
For det første mener jeg, at der ikke er nogen rimelig grund
til at give tilskud til noget, der i forvejen er rigtig god økonomi
i. For det andet mener jeg at kunne se, at det næppe vil være
kunderne, der vil få glæde af et tilskud, da omkostningerne
ved de afprøvninger, som er en forudsætning for et tilskud,
vil være så store, at det resulterer i en prisforhøjelse
i samme størrelsesorden som tilskuddet, og det er vist set før
i andre sammenhænge.
Tilskud vil altså,- set med mine øjne,- kun resultere
i, at udbuddet af forskellige stenovne vil blive reduceret til det antal
ovntyper som er afprøvet,- jeg og/eller kunderne får en masse
unødigt papirarbejde, og endelig,- at DTI får lidt mere arbejde.
Det sidste kan selvfølgelig være udmærket, men bør
næppe have den pris, at det umuliggør tilpasning af en ovn
til præcis det sted, den skal arbejde. Som en klog mand har sagt
for nylig: ”Tilskud trækker en ved næsen, så man havner
et helt andet sted end der hvor man egentlig ville hen” citat; Sten Møller
”Manden i Huset”.
Fremtiden
Vi er slet ikke færdige med at eksperimentere.
Hvis en dokumenteret virkningsgrad incl. den varme der nødvendigvis
skal sendes i skorstenen på næsten 100% var det eneste mål,
ja så kunne vi godt læne os tilbage nu.
Igennem årene har såvel jeg som mange andre taget tilløb
til flere spændene tiltag.
Det gælder både materialer (f.eks. rå ler), produktionsmetoder
(f.eks. elementovne), andre forbrændingsprincipper, større
output på vandsiden, højeffektiv kombination af komfur/masseovnsprincipperne,
el-produktion, og så selvfølgelig en bestandig søgen
efter at udvide de tekniske grænser for den kunstneriske udformning.
På ”forsyningssiden” må vi sige, at der desværre er lang vej endnu, før det er lige så enkelt og hurtigt at få leveret tørt brænde som fyringsolie, men det kræver en prisstigning som ”fyrbøderen” med Salamanderkedlen naturligvis vil modsætte sig heftigt.
På lovgivningssiden savner vi også, at disse ovne bliver
taget alvorligt.
En lovliggørelse af det nødvendige spjæld imellem
ovn og skorsten er stadig et af mine store ønsker. Jeg har ved DTIs
hjælp dokumenteret nødvendigheden, men måske skal vi
omkring EU for at opnå de samme muligheder som i vore nabolande.
Endelig ville en generel større forståelse hos myndighederne
for de sociale aspekter, der er i disse ovne være mere end ønskelig.
Mange enkeltpersoner - og især mange familier,- har oplevet særdeles
positive forandringer i deres liv ved at få ”denne store dejlige
varme klump” i huset.
Selv at tage ansvaret for et væsentligt livsbehov,- god varme
til familien,- og at se ungerne frivilligt dreje sofaen væk fra fjernsynet
og hen til ilden,- det er nu engang ikke ligegyldigt.
Måtte det næste årtusind bringe meget mere personligt
ansvar og livsglæde, så vil jeg såmænd gerne acceptere
såvel lavere virkningsgrad som tilskud – øh - måske.
Vintervarme i huset
Stenovnen giver varme og er lige så god en opfindelse
som ploven og den dybe tallerken.
Af Søren Ryge Petersen
Hu, det er koldt, peb min kone i de dage, da hedebølgen ebbede
ud, og temperaturen sneg sig ned på 20 grader i morgenbadeværelset.
Hu, det er koldt, klagede børnene om aftenen foran fjernsynet,
og hyllede sig ind i store tæpper.
Det var altså den sommer.
Fra september og til langt ind i maj forlyder det i de fleste danske
hjem, at det er koldt, og der skal tændes/lukkes op for varmen, og
så hjælper det fedt, at far spiller barsk og går rundt
i T-shirt og henviser til grønlændere og spejdere og den fortabte
barndom, for i samme øjeblik man er ude af huset, gør de
det bare selv; tænder for varmen, lukker op for varmen, det er jo
så nemt.
Og så var far slet ikke barsk. Han var bare lige kommet hjem
fra en rejse til noget så fjernt og koldt som Svalbard, og han havde
naturligvis masser af tøj med og på for ikke at fryse ihjel.
Men han var sammen med Per, som er nordmand og gammel svalbardjæger,
og der var en ting ved ham der fascinerede mere end alt andet: Hans forhold
til varme, til bål, til ovn, til brænde.
Vi vandrede rundt i ødemarken, og hver gang vi holdt en pause,
ville han tænde bål. Hver gang vi kom ind i en gammel forfalden
hytte, kastede han sig over ovnen og lavede ild.
Vi kunne fint klare os uden alt hans bål og brand, og først
langsomt gik det op for mig, at vi var helt nede ved bunden af hans instinkter.
At når mennesker lever og arbejder i kolde klimaer, er det livsnødvendigt
at kunne skaffe sig varme hvor som helst. Trangen/behovet/instinktet lå
stadig dybt i ham.
Snak om varme.
Men i et gammelt bindingsværkshus ved kanten af Mørke
Kær gik der to mænd og rodede, da jeg var kommet hjem. Huset
var under kaotisk ombygning, og de ved at sætte en ovn, for sådan
hedder det. Den sættes på sin plads i hjørnet af stuen,
og så kommer den aldrig derfra igen.
Der var køligt i rummet, for blæsten buldrede udenfor,
men det gjorde ikke noget, for vi snakkede ikke om andet end varme. Om
stuevarme, menneskevarme, vintervarme. Og vi var såre enige om, at
den moderne, nordiske menneskerace er degenereret, når det gælder
forholdet til varme. Den er standset på de 21 grader, på termostater
og gulvvarme, på rockwool og termoruder, til nød natsænkningsanlæg,
som lader køligheden brede sig i de timer, vi ligger under dynerne.
Varmen er blevet en selvfølge, som klares via betalingsservice
og girokonto. Der skal ikke arbejdes for den – i hvert fald ikke direkte
– og dermed har vi også mistet den basale viden om, hvordan man bedst
og billigst laver sig den varme, som vi ikke kan være foruden.
Med mindre vi altså har brændeovn, hvilket er svært
moderne, fordi det hygger og dufter og oser lidt og minder om gamle dage.
Og fordi farmand dermed får lejlighed til at demonstrere sine færdigheder
med sav og økse og brændestabler. Det er en helt anden historie,
som har minimal betydning for vores varmehusholdning og vores varmeopdragelse.
Nogen påstår, at indflydelsen er negativ.
Ovnsætteren
Det gør Lars Helbro. Han roder i hjørnet med røde
sten og gule sten og diverse spande med mørtel, og det ser kaotisk
ud. Da jeg spørger efter tegningen til det komplicerede bygningsværk,
smiler han, for der er ingen tegning.
Og da snakken falder på den mest udbredte alternative/naturlige
opvarmningskilde, brændeovnen af jern, da minder han høfligt
om, at den omsætter ca. 30 procent af træets energi til menneskevarme,
imens hans stenovne runder de 85 procent. Det er oven i købet blevet
efterprøvet af Dansk Teknologisk Institut.
Det er altid en god oplevelse at se gode håndværkere i
funktion. De kan få de komplicerede ting til at se enkle ud, og en
stenovn er en kompliceret sag. Ca. 3 ton sten og sand og mørtel
bygges op efter princippet om, at brændet skal udnyttes optimalt,
og det har noget at gøre med at tænde et stort bål i
stuen, få det til at afgive sin voldsomme varme i løbet af
kort tid og derefter gemme varmen, så at hverken kone eller børn
snakker om kølighed i de næste mange timer.
I Finland og Rusland har man århundrede gammel tradition for
at gøre det sådan. Danskerne har også gjort det, men
holdt op på Chr.IV´s tid, og gik over til jernovne, som er
meget billigere og nemmere at anskaffe og installere.
Nu står der måske 1000 stenovne rundt om i danske hjem.
Det er en lille udløber af alle de grønne initiativer, der
har fundet sted i de senere år. Af miljøbevidsthed, energikampagner,
økologiske landsbyer, alternativt mig her og der. Og en håndfuld
danske mænd gik ind i sagen, fik kontakt til finske eksperter og
lærte sig kunsten at sætte en stenovn.
Lars Helbro er en af dem.
Bare tæer i sandaler
Han har bare tæer i sandalerne, og han står i et koldt
hus og murer. Han er vejrbidt, og han er støvet, enthusiastisk og
krølhåret. Sammen med sin gode hjælper Finn regner han
med at bruge en uge på at lave denne ovn, hvorpå han tager
hjem og passer sit eget en uge. Afsted til en ny ovn ugen efter o.s.v.
Ordrebogen er fyldt op langt frem, for interessen for denne geniale
opvarmningsmetode er stor, selv om en ovn af gennemsnitsstørrelse
koster 40-50.000 kr.
Jeg har personligt fyret med brænde i 25 år, og alligevel
fik jeg i løbet af en times tid så meget mere at vide om brænde
og ovne, at jeg blev helt flov.
Tænk, at du ikke vidste det !
AT man kan nøjes med at fyre én gang i døgnet
– og derpå have jævn behagelig varmeresten af tiden – også
om morgenen.
AT man kan bage godt brød i sin stenovn.
AT man helt kan undgå temperatursvingninger i huset med en stenovn.
AT størstedelen af træs brændværdi ligger
i de gasser, som frigives ved opvarmningen, og at en del af disse gasser
først brænder ved en temperatur på omkring 900 grader.
AT disse gasser i en almindelig brændeovn suser direkte ud i
skorstenen.
AT prisen på en kwt. Varme fra en effektiv træforbrændinger
ca en tiendedel af prisen på elvarme.
Færdig på 3 dage
De bygger ovn derude i det gamle hus. Bruger murske og waterpas og
skærer de ovnfaste sten til på en avanceret maskine. Det ser
meget indviklet ud med kerne og skal og røgkanaler og låger
og lemme.
Om tre dage er de færdige, og så skal den stå og
tørre i et par måneder, inden familien en aften lægger
et flot bål tilrette i det store brandkammer, sætter ild til,
lukker lågen med ildfast glas og sætter sig andægtigt
for at se på husets varme.
Og bålet buldrer derinde – lige så heftigt som et bål
i haven – og temperaturen når op på 1000 grader, men ingen
mærker det, ingen rykker tilbage fra ovnen, får røg
i øjnene eller svedet øjenbrynene, for al varmen bliver i
ovnen, siver ind i de 3 tons sten, og afgives i god ro og orden til
rummet og menneskene og brødene i de næste 24 timer. Det er
lige så god en opfindelse som ploven og den dybe tallerken.
Den nylige orkan viste os med al uønskelig tydelighed sårbarheden
ved en højteknologisk og infrastrukturafhængig livsførelse.
Geografiske afstande har ikke længere samme betydning for socialt
samvær. Tid og afstand har mistet deres betydning når vi kommunikerer,
og det er herligt så længe det virker, og egentlig ikke nogen
katastrofe når det svigter.
Men når vores basale livsbehov hænger i den samme tynde
el-ledning,- så kan vi mærke katastrofen lure, og vi kan fornemme
afstanden til nærmeste kakkelovn eller de varme lande.
Så er det svært at bevare tilliden til de milliarder af
små chips, som så let bliver så forvirrede, og varme
i huset og varm mad bliver et mere vedkommene behov, end ligegyldig underholdning
i tv. Den chipfri teknologi bliver attraktiv.
Nok derfor er der flere og flere mennesker der føler større tryghed ved at bygge et hjem af materialer mennesker har bygget af i årtusinder,- at holde varmen på den måde mennesker har holdt varmen igennem årtusinder, og så lader alt det andet nye og usikre, være hjælpemidler og underholdning, men uden at gøre sig livsafhængig af det.
Hvis nogen mener at stenovne er nyt, så læs her hvad lærer ved den polytechniske læreanstalt Aug.Thomsen skriver i 1879 i bogen ”Naturens kræfter i menneskets tjeneste” om jernovne:
”Straalevarmen og den hurtige afkjøling, som har sin grund i
jernovnens ringe tykkelse og store ledningsevne, ere i det
hele taget de største ulemper ved disse. De egne sig derfor
bedst for localer, der skulle opvarmes med kort varsel; i
saadanne derimod, som skulle holdes varme hele dagen, maa foretrækkes
ovne, som give en mere eensformig varme
og ikke kræve en saa omhyggelig pasning. Til disse høre
steenovnene: de Russiske og Svenske ovne.
Senere skriver han i samme bog:
Hos os anvendes steenovne bestandig mere, dog med forskjellige
constructioner af ildstedet. Ere disse ovne end
dyrere at anskaffe, saa ere de billigere at forsyne med brændsel.”
O.k. bogen var ikke sprættet op da jeg fandt den, men selv Chr.d.IV
havde en norsk fedtstensovn.
Naturen har sine luner, men den er trods alt nok mere pålidelig
end den lille del af den, der hedder menneskeheden.
Måske er det derfor at flere og flere af mine kunder foretrækker
en ovn der ser naturlig ud,- lader sig tilpasse de omgivelser og omstændigheder
den vokser op i.
Grantræer på rad og række er ikke naturens værk,
og vi lægger mest mærke til dem, når de har lagt sig
i en storm. Det træ vi med glæde og forundring kan nyde længe,
er det som har tilpasset sig vinden og solen og jordbunden, og er blevet
alt andet end en snorlige prefabrikeret flagstang.
Det tager længere tid for et træ at gro efter naturens
præmisser, og det tager længere tid at bygge en ”skæv”
ovn, men tid er måske netop det vi burde give os selv og hinanden
noget mere af, når vi efter jul og nytår har et helt nyt årtusind
at tage af !
P.s. Prisen for forskernes nytårsfuser til Mars, kunne have udryddet
al sult i verden i 2 døgn (bare et urealistisk regnestykke).
Breve fra gamle kunder:
(Mange tak for dem jeg har fået ! - Pssst - her er plads til
mange flere !)
d.29/9/2006
Hej Lars og Frank
Hvor var det altså hyggeligt at have jer gående, mon ikke vi på et tidspunkt kommer til at se mere til hinanden i et andet sammenhæng?, oplevede ihvertilfælde at kemien var til det, faktisk en ret speciel og meget rar oplevelse :-)
Jeg har lyst til at fortælle at vi dagligt går og klør os oven i håret og UNDRER os over det murstens "apperat" i har bygget til os. Vi kan f.eks. mandag aften fyre med 8 stykker brænde og først torsdag er her ved at være nede på ca. alm. temperatur. Jeg kan gå rundt med bare fødder uden de bliver kolde????? sidde i/bliver nødt til at sidde i t-shirt uden ærmer om onsdagen, her er varmt, den der gode og jævne varme ud i selv den fjerneste krog i badeværelset????? i soveværelset er der også godt lunt trods 2 totalt åbne vinduer og lukket dør???? Jeg lufter ud og lufter ud, døren står åben i mange timer og der bliver sgu ved med at være venligt lunt???? Vi forstår det ikke helt, men vores hus er blevet venligt varmt og rart at opholde sig i, det føles faktisk som et hjem nu :-) og for første gang "frygter" jeg ikke vinterens barskhed herude, er egentlig bare nysgerrig på om det da virkelig kan være rigtigt at jeg denne vinter ikke skal "bo" i mine lange uldne underbukser, uldundertrøje, sweater, benvarmere, uldne sjaler om livet og tykke filt hjemmesko med uldsokker i, som for mig har været et "must" de andre år????
En dejlig varm tanke og hilsen fra
Marianne
(Efter den første vinters erfaringer. red.)
Fjellerup, den 29 maj 1998
Kære Lars
Et lovord til din smukke ovn fra maj sidste år !
Siden du byggede den, har vi som planlagt fået nytækket
og loftet indrettet til beboelse, så den har sine 120m2 at varme
op.
Det sker igennem et 1,40x2,40m stort trappehul i stueloftet.
Ovnen fungerer perfekt, giver en gennemsnitsvarme på 21 grader,
og har brugt imellem 7 og 8 rummeter brænde af blandingstræ.
Varmeregning: ca. 2.500,-kr
Som du kan forstå, har vi kun grund til at glæde os over
din kunst.
Med venlig hilsen
Helmuth
(Eksempel på startvanskeligheder. red.)
Jamen kære Lars.
Det er jo lige i den uge, hvor vi går rundt i nogle bakker nede
i Italien, sammen med vores to døtre.(19/6-3/7)
Vi var i forvejen lidt frustrerede over at skulle bryde vores hjemlige
St.Hans aften tradition. Og så sender du bare den sødeste
festivalindbydelse (specielt træklatring, og træfældning
trækker i mit "legebarn")
Nå men i hvert fald mange tak for indbydelsen. Du kan jo ikke
gøre for at..................
Jeg har ikke helt overholdt vores aftale Lars: (at vente med første
opfyring til jeg kom. red.)
For at kunne bruge skorstenshullet til ISOKERNnedbrydning, bar vi jernovnen
ud i laden.
Da jeg så havde fjernet kernen, murede jeg hullet til, og vi
satte en reol på plads foran.
I fredags var det lidt køligt, så i stedet for at hente
en el ovn frem, fyrede jeg et par bræddestumper af i „Klumpe”
I starten var den lidt modvillig, og sendte lidt røg ud til
os igennem div. sprækker, men brændte så ellers færdig
i god ro og orden. Det blev godt nok ikke til så meget varme, men
det passede vel til de par pinde jeg havde fyldt på.
I går aftes havde vi så inviteret et par venner til lidt
mad. Der var stadig et par grader for koldt, så jeg tog mod til mig
og fyrede op med 3 ikke så tykke stykker.
Ingen røg i stuen denne gang, men forholdsvis stille og rolig
forbrænding (ingen flammer op i ovnkammer)
Da der så kun var gløder tilbage tænkte jeg, at
det her giver da vist ikke varme nok, så jeg hentede 3 mindre stykker
mere.
Dem var der selvfølgelig gang i med det samme, men det blev
jo ikke til det store bål med flammer op i ovnen.
Vi havde en god varme hele aftenen, og da vi stod op viste termometeret
godt 20°, og klumpe var stadig dejlig lun.
Jeg glæder mig til at du viser mig hvordan man bedst fyrer i den.
F.eks. syntes jeg at flammerne så lidt sodende ud (mørke
i spidserne). Er det fordi der var for lidt „knald på”? (Ja. red.)
Nå jeg vil ikke belemre dig med mere Lars. Jeg ved du har huset fyldt med kursister, så vent bare med eventuelle kommentarer til du har tid, lyst og lejlighed.
Til slut ønsker vi begge herfra, at i får en rigtig hyggelig St.Hans aften, og i det hele taget en god festival.
Også en kærlig hilsen til Kirsten.
Vibeke & Jørn.
Ham her har vi godt nok ikke bygget ovn til, men det er da et brev der
luner næsten lige så godt som en ovn :-)
D. 27/2-2008
Kære Lars
Jeg har gennem de sidste par måneder fulgt grundigt med i debatten på ingeniøren.dk vedr. brænderøg m.v.
Først og fremmest vil jeg sige dig tak for en fantastisk og
grundig redegørelse for hele problematikken. Du er nøgtern
og meget meget vidende.
Det er en ren fornøjelse at se dine indlæg. Hvor må
det dog koste dig en masse tid.
Som du sikkert har set, så er der igen en overskrift om at brændeovne benyttes langt mere end hidtil antaget, og der bliver fyret en masse vås af igen igen på debatsiden.
Jeg har ikke helt fundet ud af hvordan jeg kan komme ind og blande
mig i debatten. Jeg har jo ikke noget brugernr. M.v. Kan du guide mig vej?
Det kunne nemlig være interessant at fortælle at f.eks.
i mit distrikt (del af Københavns Kommune) har vi nu uddelt 5000
smileyer (på 1 ½ år) hvoraf kun 35 stk. har været
med sur mine.
Jeg er enormt træt af hetzen mod brændeovnene, og der
er ingen tvivl om at vores ”modstandere” har en politisk motivation.
I hele Københavns Kommune har der det sidste år været
4 røgklager. Det er altså 4 klager ud af ½ mill. indbyggere!!
Jeg mener at hvis det er så stort et problem, så vil folk klage.
Men sagen er at der er så få problemer at det rent faktisk
ikke er målbart. Men hetzen fortsætter fra ”Tordenskjolds soldater”.
Jeg håber at du med din fremragende tekniske indsigt stadig vil være på banen.
Venlig hilsen
Skorstensfejermester
Henrik B. Jensen
København