Artikler om træfyring og tilknyttede emner.

De fleste er skrevet af mig selv (hvis der ikke står andet) og har været bragt i forskellige fagblade,- det skyldes ikke at jeg synes jeg er den bedste skribent i verden, men simpelthen den omstændighed, at det er nemmest af ophavsrettighedsmæssige årsager.
 

Index:

Stenovne og jordhuler i år 2000 !!!??? LH. (Bragt i bladet NATURWATT)

Åbent brev til min brændeleverandør LH. (Bragt i bl.a. BIOENERGI og Hedeselskabets blad SKOVEN)

Energi & Adfærd LH. (aldrig bragt nogen steder)

10 år med Stenovne  LH (Bragt i BIOENERGI december 99)

Vintervarme i huset (Artikel af Søren Ryge Petersen - bragt i Politiken sept 97)

Fyrmesteren kommer (Artikel af Bent Sørensen - fra Viborgegnens Energi & Miljøkontors blad E-MIL)

Breve fra mine gamle kunder (Pssst - der er plads til mange flere !!!)

Tilbage til forsidens index
 
 

10 år med Stenovne

af Lars Helbro

I begyndelsen

I 1989,- altså for 10 år siden,- samledes en lille flok mennesker hos Flemming Abrahamson i en sydsjællandsk by som paradoksalt nok hedder Stenlille.
Anledningen var, at Flemming havde inviteret to garvede ovnbyggere,- Heikki Hyytiäinen fra Finland, og Doug Wood fra Canada, til at komme og indvie os måbene danskere i deres kunst.

Måbene,- jo,- for mit eget vedkommene blev dette møde ret afgørene for min videre gøren og laden.
Jeg havde forinden i en lang årrække beskæftiget mig professionelt med vedvarene energi, og med effektiv træforbrænding som mit speciale. På den baggrund var jeg ret overbevist om, at virkelig effektiv udnyttelse af vore træresourcer til varmeformål krævede en hel del teknik i form af forbrændingsluftblæsere, akkumoleringstanke, pumper, avancerede styringer med kulørte lamper og knapper, varmefordelingsagregater osv.osv.

På dette kursus oplevede vi, at en passene bunke mursten og noget mudder,- (samt lidt andre småting), sat sammen på den rette måde,- tilsyneladene kunne klare den samme opgave, og mere til.
Jo – jeg må indrømme at jeg måbede, og at jeg inden kurset var slut havde revideret meningen med min tilstedeværelse fra at være observerende kontrollant (ka´det virkelig passe?) til; ”det bliver jeg simpelthen nødt til at arbejde videre med !”

Andre på kurset havde det på samme måde, og da der som nævnt var 2 lærere fra vidt forskellige verdenshjørner på kurset, og selv vi danskere har plads til at være forskellige, ja så er der i de år der siden er gået også kommet vidt forskellige ovntyper ud af dette glimrene initiativ fra Flemmings side.
De første år – vandede skilles:
Kort efter kurset samledes igen en lille flok. Denne gang for at diskutere, hvad vi nu kunne bruge vores nyerhvervede viden til, og hvordan vi bedst sikrede os imod de faldgruber, der altid er, når ukendt teknik skal introduceres.
Vi var ikke i tvivl om, at disse ovne måtte kunne vinde indpas i mange danskeres hjerte, og der herskede ingen som helst tvivl om, at vi alle ville gøre, hvad vi kunne for at udbrede kendskabet til dem.
Vi var dog også opmærksom på den risiko, der kunne være. Nogle få dårlige ovne i starten ville kunne betyde, at det kunne komme til at tage meget lang tid, før ovnene ville få den opmærksomhed de fortjente. Det havde vi set ske indenfor solvarmebranchen, og det ville vi selvfølgelig gøre alt for at undgå,- et princip som vi stort set alle derefter,- med hver sin gode grund,- gik hjem og brød, hvilket vi siden har dunket hinanden i hovedet for.

De ovne vi lærte at bygge på kurset, var selvfølgelig de ovne som blev bygget i h.h.v. Finland og Canada. Disse to lande adskiller sig på mange måder fra Danmark, og hvad stenovnene angår kan man i hvert fald pege på to forhold, som i Danmark er så meget anderledes, at det rimeligvis må give anledning til, at også ovnene bliver anderledes.
I Finland har man meget vandkraft og dermed et andet forhold til el-varme, så når man varmer sit hus op med en stenovn, er det ganske naturligt at hente sit varme vand fra en el-vandvarmer,- (og så er det iøvrigt ikke ualmindeligt, at man tager koldt bad og går i sauna).
I Danmark må det siges at være 2 skridt frem og 1 tilbage, hvis man erstatter oliefyret med en stenovn, og så bliver nødt til at opsætte en el-vandvarmer.
Varmt vand fra stenovnen fik derfor for mig høj prioritet allerede fra starten, så høj, at de ricici, der evt. kunne være ved de nødvendige eksperimenter, måtte accepteres. Heldigvis gik det godt, og en meget stor del af de ovne, som bliver bygget idag, rummer derfor også denne mulighed.

I Canada ser bygningsreglementet anderledes ud end i Danmark. Der gælder bl.a. den regel, at alt murværk med ild eller røg i, skal være omsluttet af mindst 2 lag murværk. Denne regel har vi ikke i DK,- heldigvis, for overholder man den, nedsætter man samtidig ovnens maksimale ydeevne til mindre, end de fleste almindelige huse kan nøjes med i den koldeste tid, hvis man samtidig ønsker at bibeholde ovnens høje effektivitet.
Dette kan man læse i den amerikanske bog ”Heart of the Home”, men da denne bog også har været det eneste rimeligt tilgængelige materiale om stenovne, er der selvfølgelig også bygget mange ovne, som har taget udgangspunkt i tegningerne heri,- som altså alle har flere udvendige lag murværk.

Et andet forhold, som gjorde det overordentligt svært, ”bare” at bygge de ovne vi havde stiftet bekendtskab med på dette kursus,- og dermed overholde vores egne vedtagne principper var, at vi alle var - og er - kreative mennesker. Set i bagspejlet må man idag sige – heldigvis, for der er sket meget - og meget godt,- i den proces som kurset i Stenlille satte igang.
Vi har i Danmark idag et bredt udbud af meget forskelligartede stenovntyper, spændende lige fra extremt kreative kunstværker, over helt enkle ”byggesætovne”, som næsten kan leveres pr. postordre, og så til importerede ovne i eksotiske materialer.

De følgene år
Stenovnene har givetvis påvirket det almindelige brændeovnsmarked.
Da ”de finske masseovne”,- som nogle ynder at kalde dem,- begyndte at blive almindeligt kendt, gik der ikke længe, før man også hos pejse og brændeovnsforhandlerne kunne finde såkaldte stenovne. Ganske almindelige jernovne med et par pæne fliser sat udenpå.

Den almindelige interesse for de store ovne er til tider vokset langt hurtigere end de forholdsvis få ovnsættere har haft en jordisk chance for at følge op på.
Selv har jeg oplevet, at et par gode artikler i dagspressen (den ene skrevet af Søren Ryge), næsten har lukket butikken,- det var i flere måneder efter næsten umuligt for mine kunder at komme igennem på telefonen, og jeg har måttet skuffe mange ved simpelthen at sortere hårdt i bunken af forespørgsler på materiale.

Hos skorstensfejerne er disse ovne også blevet populære. Dels er de selvfølgelig med til at holde liv i et erhverv, hvor naturgas og fjernvarme ellers har været ved at reducere deres profession til ”ventilationskanalrensere”, og dels kan de udmærket se, at det at feje en stenovns skorsten,- det bliver man altså ikke ret snavset af.
Jeg har efterhånden været rundt i de fjerneste afkroge af landet og ”sat” ovne, og det er efterhånden meget sjældent at møde en skorstensfejer, som ikke allerede har stiftet bekendtskab med disse ovne, og som med glæde ser flere komme til.

De offentlige myndigheder har nok været de mest træge til at se perspektiverne og ikke mindst at følge op på denne,- for Danmarks vedkommene,- nyhed.
Som eksempel vil jeg nævne den kampagne som kører for at få folk med el-varme til at skifte til en anden mere miljøvenlig opvarmningsform. Da denne kampagne startede, forespurgte jeg energistyrelsen, hvorfor man slet ikke nævnede eksistensen af disse ovne, da jeg mente - og stadig mener,- at det absolut er en af de mest oplagte muligheder, når man ikke har et varmedistributionssystem i huset. Svaret var, at ovnene ikke var afprøvet i Danmark, og at man ikke mente, at de finske resultater var gyldige nok. Året efter (1996) fik jeg - med energistyrelsens og DTIs mellemkomst,- afprøvet min ”fordanskede” version af de store stenovne, og med et overordentligt godt resultat, men endnu idag er der intet der tyder på, at myndighederne tager denne opvarmningsform nær så alvorligt som befolkningen tydeligvis gør.

Mange spørger, hvorfor der ikke gives tilskud til disse ovne, og her påtager jeg mig med glæde et vist medansvar.
Ved DTIs afprøvning af mine ovne undlod jeg med vilje at få foretaget en støvprøve, ikke fordi det ville være pinligt - tværtimod, men netop for at undgå at leve op til DS kravene, som er en forudsætning for tilskud,- jeg ønskede nemlig IKKE tilskud til mine ovne, og jeg skal forsøge kort at redegøre hvorfor.
For det første mener jeg, at der ikke er nogen rimelig grund til at give tilskud til noget, der i forvejen er rigtig god økonomi i. For det andet mener jeg at kunne se, at det næppe vil være kunderne, der vil få glæde af et tilskud, da omkostningerne ved de afprøvninger, som er en forudsætning for et tilskud, vil være så store, at det resulterer i en prisforhøjelse i samme størrelsesorden som tilskuddet, og det er vist set før i andre sammenhænge.
Tilskud vil altså,- set med mine øjne,- kun resultere i, at udbuddet af forskellige stenovne vil blive reduceret til det antal ovntyper som er afprøvet,- jeg og/eller kunderne får en masse unødigt papirarbejde, og endelig,- at DTI får lidt mere arbejde. Det sidste kan selvfølgelig være udmærket, men bør næppe have den pris, at det umuliggør tilpasning af en ovn til præcis det sted, den skal arbejde. Som en klog mand har sagt for nylig: ”Tilskud trækker en ved næsen, så man havner et helt andet sted end der hvor man egentlig ville hen” citat; Sten Møller ”Manden i Huset”.

Fremtiden
Vi er slet ikke færdige med at eksperimentere.
Hvis en dokumenteret virkningsgrad incl. den varme der nødvendigvis skal sendes i skorstenen på næsten 100% var det eneste mål, ja så kunne vi godt læne os tilbage nu.
Igennem årene har såvel jeg som mange andre taget tilløb til flere spændene tiltag.
Det gælder både materialer (f.eks. rå ler), produktionsmetoder (f.eks. elementovne), andre forbrændingsprincipper, større output på vandsiden, højeffektiv kombination af komfur/masseovnsprincipperne, el-produktion, og så selvfølgelig en bestandig søgen efter at udvide de tekniske grænser for den kunstneriske udformning.

På ”forsyningssiden” må vi sige, at der desværre er lang vej endnu, før det er lige så enkelt og hurtigt at få leveret tørt brænde som fyringsolie, men det kræver en prisstigning som ”fyrbøderen” med Salamanderkedlen naturligvis vil modsætte sig heftigt.

På lovgivningssiden savner vi også, at disse ovne bliver taget alvorligt.
En lovliggørelse af det nødvendige spjæld imellem ovn og skorsten er stadig et af mine store ønsker. Jeg har ved DTIs hjælp dokumenteret nødvendigheden, men måske skal vi omkring EU for at opnå de samme muligheder som i vore nabolande.
Endelig ville en generel større forståelse hos myndighederne for de sociale aspekter, der er i disse ovne være mere end ønskelig. Mange enkeltpersoner - og især mange familier,- har oplevet særdeles positive forandringer i deres liv ved at få ”denne store dejlige varme klump” i huset.

Selv at tage ansvaret for et væsentligt livsbehov,- god varme til familien,- og at se ungerne frivilligt dreje sofaen væk fra fjernsynet og hen til ilden,- det er nu engang ikke ligegyldigt.
Måtte det næste årtusind bringe meget mere personligt ansvar og livsglæde, så vil jeg såmænd gerne acceptere såvel lavere virkningsgrad som tilskud – øh - måske.

Tilbage
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Energi & adfærd
af Lars Helbro

Alvorlige miljøproblemer påvirker vores adfærd i stigene grad.
Vi sparer på energien,- vi køber flere og flere økologiske fødevarer,- og vi bekymrer os alvorligt om vores drikkevand, og det fremtidige klima.
Selvfølgelig påvirker det vores adfærd,- om ikke for andet, så fordi vores omgivelser,- vores børn,- vores regering,- kræver det af os.

I sidste ende er det jo også netop vores adfærd der forårsager problemerne.
Alligevel er der mange miljøtiltag der tager udgangspunkt i, at vi netop ikke behøver at ændre adfærd,- ikke særlig meget i hvert fald.
Hvis vi bare træffer nogen lidt anderledes beslutninger her og der, kan vi såmænd godt fortsætte som om ingenting var hændt.
Dette udgangspunkt slår ofte også igennem i det praktiske resultat.
F.eks. hvis vi bare bygger vindmøller, så kan vi roligt fortsætte vore umådeholdende el-forbrug,- ja, man får oven i købet mere ud af det hvis man har et højt el-forbrug,- eller skynder sig at få det. Adfærden har ikke ændret sig, og miljøbelastningen heller ikke væsentligt.

Et andet eksempel er biobrændsel til privat bilkørsel.
Næppe nogen kan være i tvivl om, at det er resourcekrævene ud over al fornuft, at transportere 1,5tons jern, 2 lænestole og en sofa, samt ens egen person, hen til bageren og tilbage igen,- blot for at hente 2 rundstykker som oven i købet hovedsageligt består af luft.
"Biodiesel" er nok den dårligste undskyldning jeg længe har hørt for at fortsætte denne adfærd.
Hvis vi omlagde al landbrugsjord i Danmark til dyrkning af "biodiesel", ville vi kunne dække 40% af vores nuværende transportforbrug, og så kunne vi altså ikke få andet at spise end rapskager, medmindre vi samvittighedsløst vil fortsætte med at stjæle realværdier (som f.eks. mad) fra den 3. verden.
Der er næppe nogen tvivl om at "biodieselen" er en nyttig ting, men vores transportforbrug skal ned på et helt andet plan end det er idag.
Jeg tror at mange opfatter lanceringen af såkaldte "miljøbiler" som en forbandet god undskyldning til bare at køre videre,- "Videnskaben er jo ved at løse problemerne for os !)
"Biodiesel" er ikke et tilbud som kan få os til at ønske at ændre adfærd,- tværtimod !

De statslige tilskudsordninger tager også i høj grad hensyn til at man regner med at befolkningen ikke ønsker at ændre adfærd. Det der gives tilskud til er ofte netop de teknologier som sikrer mulighed for uændret adfærd. Vel sagtens fordi man ikke regner med at man kan få folk til noget som kræver ændret adfærd.
Vindmøllerne er et eksempel. Et andet er det nyeste skud i tilskudsjunglen; tilskud til omlægning af varmesystemet i el-opvarmede en-familiehuse. Her kræver man at der installeres rør og radiatorer for at der kan opnås tilskud.
Målet er godt nok, at folk skal holde op med at bruge elvarme,- men det giver man ikke tilskud til.
Hvis en mand f.eks. ønsker at ændre sin adfærd på den måde, at han istedet for at tænde el-varmen tager 3 trøjer mere på, og så fryse for resten,- så må han gøre det for egen regning, for dén er der ingen der vil tro på, selvom han selvfølgelig nemt ville kunne bevise en lavere el-regning.
Der er selvfølgelig andre muligheder end at fryse, men disse kan ikke komme i betragtning, alene af den grund, at de muligvis forudsætter en ændret adfærd.
For mit eget vedkommende må jeg indrømme, at ændringen af varmesystemet i mit hus har ændret min adfærd, og jeg har opdaget, at det såmænd slet ikke er så ubehageligt,- tværtimod.
Jeg bor i et meget gammelt, stort, og temmelig dårligt isoleret hus. Den adfærd som førhen var fremherskende var, at jo koldere det blev udenfor, jo mere "ondt fik jeg i pengepungen" ( = stress og dårligt humør). Idag betyder rigtig koldt vejr,- som vi havde det ved juletid,- at mine bevægelsescirkler indimellem er mindre. Jeg opholder mig mere i stuen ved ovnen, end i alrummet eller butikken. Når klimaet mildnes lidt oplever jeg huset som større. Jeg har en snært af den oplevelse det er når foråret kommer, og haven pludselig bliver tilgængelig igen,- bare i lille målestok, og flere gange i løbet af vinteren.
Nu er det ikke kun udeklimaet der bestemmer husets størrelse. Hvis jeg er væk et par dage, er huset meget lille når jeg kommer hjem, men der er hurtigt varmt lige ved ovnen, og i løbet af en halv dags tid kan hele huset være varmt og venligt igen. Jeg oplever ikke mit hus som en død og statisk ting, som bare er der, og virker uanset min tilstedeværelse.
Oplevelsen ændrer min adfærd, og min ændrede adfærd ændrer min oplevelse,- vel at mærke til det positive.
Sålænge jeg var afhængig af andre m.h.t. varme i huset, blev jeg i dårligt humør hvis "nogen" svigtede,- det kunne være el-forsyningen,- olieleverandøren,- eller det elendige møgfyr som "nogen" jo har lavet dårligt siden det ikke engang kan holde 20 år.
Idag oplever jeg ikke, at "nogen" svigter. Jeg ved jo at jeg har haft en god grund til at være fraværende, så det er bare at tænde op, og så nyde varmen brede sig,- dejligt.
Når jeg laver mad behøver jeg ikke være nervøs for om jeg udnytter eftervarmen godt nok på komfuret, eller bruger lidt for meget vand ved kartoflerne. Jeg fyrer jo alligevel op i mit stenkomfur for at varme køkkenet og det tilstødende rum op. På den måde har jeg godt nok ændret adfærd i måden jeg varmer mit komfur op, men jeg behøver ikke ændre adfærd i retning af ustandselig at skulle tænke i sparebaner.
I det hele taget er det måske det med at skulle ændre adfærd i retning af at skulle tænke hele tiden, som opleves som ubehageligt. Efter udskiftningen af centralvarmeanlægget til 2 stenovne, har vi ikke tænkt ret meget her i huset,- i hvert fald ikke i "varmespare-baner",- det er bare noget vi gør, med det formål at få varmen,- uden hver gang at blive mindet om de ubehagelige fremtidsperspektiver.
Selvfølgelig tænker jeg alvorligt over mine børns fremtid,- jeg har trods alt 4 af dem. Men maden bliver næppe bedre af, at fanden hænger på væggen og kigger på imens jeg laver den.
Min adfærd skal ændres,- også mere end den allerede er,- men min livskvalitet skal ikke samtidig forringes, for så holder det ikke en meter.
Heldigvis kan man læse i Søren Ventegodts bog "Livskvalitet", at dette begreb sandsynligvis intet har med resourceforbrug at gøre.
I et stykke tid kan man godt blive grebet af en "sparedille", og det kan være sjov hvis hele familien er med,- men jeg tror ikke mange vil kunne gøre det til en familietradition over flere generationer,- så sjov er det heller ikke,- og slet ikke hvis resultatet kun kan aflæses på bankens opgørelse over budgetkontoen, hvor det oveni købet er ganske svært at finde imellem alle de andre store tal.
Derfor er vi "pisket" til at finde en go´ og rar måde at leve vores liv på,- selvfølgelig uden at sætte fremtidige generationers liv yderligere over styr.
Sålænge vi tror på at vi kan fastholde næsten samtlige tilærte uvaner, som f.eks. bilkørsel (bare vi bruger rapsolie),- umådeholdende el-forbrug, (bare vi samtidig producerer varme,- eller opfinder fusionsenergien),- spilder vi i realiteten tiden uden at komme en reel bæredygtig livsstil nærmere.
Bæredygtigheden skal sandsynligvis komme inde fra os selv,- og ikke fra teknologien,- hvis den ikke kun skal være bæredygtig på papiret.
Vi har gjort enorme teknologiske landvindinger, men en stor del af dem bruges til at omdanne store resourcer til fuldstændig ligegyldige "goder", som f.eks. skiveskåret pålæg,- Et "gode" som jeg kun kan forestille mig svært handicappede kan have reel glæde af.
Der er dog megen anden ny viden som både kan og skal bruges, men vi må sortere kraftigt i dem udfra et ønske om først og fremmest at dække vore basale livsbehov, så som god mad,- god varme,- gode venner, og en god kæreste.
En stor del af vores behov for underholdning,- tidsbesparene apparater,- hurtig individuel transportmulighed, bunder måske i reelle ønsker om at flygte fra den virkelighed vi ikke kan holde ud at være i. En virkelighed som ofte indeholder dårlig mad,- kedelig varme,- ingen venner,- og måske en træls kæreste som det er svært at få ordentlig kontakt med. 
Oven i dette måske dårlig samvittighed over, at det reelt er de sidste 2 generationers levevis i netop vores lille del af verden, der har skabt så uoverskuelige problemer, og at netop jeg som ved dette, ikke rigtig får gjort noget ved det,- eller måske rettere,- har en dyb følelse af, at det jeg gør måske ikke er det rigtige, eller godt nok.
Midt i vores store rigdom og "velfærd" har vi den næsthøjeste selvmordsprocent i verden,- og verdenshistorien. Alene dette burde fortælle os, at det selvfølgelig kan lade sig gøre at ha´ et aldeles lykkeligt liv,- også selv om man giver afkald på nogle "velerhvervede rettigheder".
Opskriften er så enkel at man tror at det må være løgn:
Prøv at leve enkelt,- gør dine udgifter mindre,- brug mere tid på dig selv og din familie,- og se så om ikke det skulle være ganske rart, og måske endda umærkeligt medføre en såkaldt bæredygtig levevis.
 

Tilbage
 
 
 
 
 
 
Åbent brev til min brændeleverandør,-
og næsten alle andre danskere som laver brænde til eget eller andres brug.

Kære Brændemand

Så kom du endelig med det brænde jeg havde bestilt. 
I regnvejr læssede vi det fra lastvognen ind i vores lade som har en fantastisk evne til at holde på fugten,- den fugt som træet var så rigeligt fuld af. 

Selvfølgelig blev du ked af, at jeg ikke var helt tilfreds,- "Alle andre synes at det er vældigt fint" sagde du,- og jeg tror dig - det er sjældent at se danskere fyre med rigtig tørt brænde. 

Med min stenovn har jeg heldigvis god mulighed for at tørre det færdigt inden jeg putter det i ovnen, men det havde været langt skønnere hvis solen havde fået lov til at gøre arbejdet, og så havde du også været fri for at slæbe rundt på en masse vand. 

"Det har ligget hele sommeren under tag" sagde du,- ja,- men du havde først lige savet og kløvet det inden du kom med det, og træ tørrer uendeligt langsomt i meterstykker, nogle træsorter så langsomt, at det rådner hurtigere end det tørrer ! 

Brænde skal saves og kløves inden det lægges til tørre ! 
Man lægger jo heller ikke sit tøj til tørre i sammenrullet tilstand. 

Du arbejder hårdt,- der er god efterspørgsel på dit brænde, for folk er godt tilfreds med både pris og kvalitet. Jeg ville ønske at du ville hæve begge dele, både kvaliteten og prisen,- det ville gavne alle. 

Det ville gavne dig selv på den måde, at du kunne arbejde mindre, uden at miste indtægt, blot ved at gøre tingene i en anden rækkefølge. 
Det ville gavne mig, ved at jeg ikke behøvede lukke en masse vand ud i mit hus hele vinteren. 
Og det ville gavne dine nuværende tilfredse kunder, ved at de ville kunne opdage hvad træ egentlig er værd, og hvor let det er at fyre med når det er rigtig tørt. 

Den pris du sælger brænde til idag,- med moms og det hele,- giver en kwt.pris på ca. 17øre, så der er plads til prisstigninger. 

Man kan undre sig over at vi i en højteknologisk tid med extrem viden om de mest ligegyldige ting, alligevel generelt set ved så lidt om dét at holde varmen med brænde,- vi har ellers øvet os på det i ufattelig mange generationer. 
Måske er det fordi vore forældre glemte at videregive os denne viden i deres forståelige benovelse over oliefyrets fremkomst. Det er ikke længere "noget vi bare gør" men "noget vi skal tænke over",- og med de lave priser på brænde gider vi ikke tænke ret meget over det ! 

Det hjælper heller ikke altid at tænke så meget ! Nogle af dem der tænker rigtig meget, har f.eks. regnet ud, at den teoretiske brændværdi på træ ikke falder ret meget ved stigende fugtindhold, hvilket de glædesstrålende fortæller os. I praksis er det bare sådan, at langt de fleste ovne er meget sensible overfor vådt træ, og så hjælper det ikke at brændværdien er tilstede, når ovnen ikke kan omsætte den til varme. 

Mange af dine tilfredse kunder har sikkert en brændeovn, som ville varme alt for meget, hvis den fik lov at køre optimalt. Ovnen er givetvis nemmere at styre når træet er lidt vådt, så brænder den nemlig langsommere, men bestemt også væsentligt dårligere. 
Disse kunder bliver ikke snydt af dig, men snarere af ham de har købt ovnen af,- også selvom det er en DS-mærket ovn. DS-mærkningen kræver nemlig kun at ovnen har en vis effektivitet, men der bliver ikke stillet krav om at den skal passe til et almindeligt varmebehov ! Derfor kan folk få den oplevelse, at hvis de bruger rigtig tørt træ, giver ovnen for meget varme, og bliver svær at styre. Derfor er de godt tilfreds med fugtigt træ og en dårlig udnyttelse, for de færreste ved at det kan blive meget bedre. 

De har godt nok ofte problemer med skorstenen, hvor en del af den uudnyttede brændværdi sætter sig sammen med en del af fugten. Det kan f.eks. give kraftig soddannelse,- brandfarlig glanssod,- løbesod som lugter fælt og ødelægger skorstenen,- og i værste fald skorstensbrand. Men da det altså er i skorstenen problemerne viser sig, tror mange at det også er her de skal løses, hvilket selvfølgelig er helt forkert. 

"Løsninger" som at sætte en isolerende kerne inden i den eksisterende skorsten, viser sig ofte at være en alvorlig forhindring for at gøre noget virkeligt effektivt,- men det vender jeg tilbage til i næste nummer af BIO-ENERGI. 

Nu modsiger jeg jo mig selv, eller gør jeg ? 

Jeg vil have dig til at sælge tørt træ, men forklarer samtidig grunden til at folk helst vil have vådt træ. 

Meningen med denne tilsyneladende modsigelse er, at vi skal have brudt den kedelige cirkel vi danskere er inde i,- (Svenskerne kunne ikke drømme om at brænde vådt træ). 

Hvis du sælger rigtig tørt træ, vil dine kunder nemmere kunne se hvor deres problem er,- nemlig i ovnen og ikke i skorstenen. Måske vil de så gøre noget ved dét, og så opleve hvad det træ du sælger virkeligt er værd. Så sælger du selvfølgelig mindre til hver kunde, men du kan tage mere for det, og du vil helt sikkert få flere og flere faste kunder når de opdager at der skal arbejdes og betales væsentlig mindre for varmen når man udnytter træet ordentligt. 

Men det starter med tørt træ,- opskriften er simpel: 
 

Fældning om vinteren.

Løvtræ kan tages hjem med det samme,- nåletræ bør ligge i skoven til nålene er faldet af (på den måde får man 95% af brændværdien med hjem, og efterlader samtidig 90% af træets micronæringsstoffer i skoven, som har brug for dem).

Efter hjemtagelse skal det saves, kløves og stables så sol og vind kan komme til,- lad være med at pakke det helt ind i pressenninger,- det er noget vi træskibsejere gør for at forhindre skivet i at tørre ud.

Rundstakke er effektive og ret nemme at lave efter lidt øvelse (kun det yderste stables, resten smides bare i).

Har man adgang til en hydraulisk brændekløver kan man bygge "tændstikhuse" af kløvede meterstykker, som fyldes op med kløvet og savet brænde,- en sådan luftig stak tørrer meget hurtigt.

Efter en god sommer (som i år) vil nåletræ være så tørt at det kan bruges, hvis det kommer under tag inden det for alvor begynder at regne.

Løvtræ bør ligge 2 somre hvis diameteren på stykkerne er ca.10cm. eller derover. Mindre pinde kan anvendes efter kun 1 sommer.
 

Vil du kende fugtindholdet i dit brænde er der flere muligheder:

1)
Sav en klods ud på 10x10x10cm og vej den straks.

Træet (tørstoffet) i denne klods vil for følgende træsorter veje:

Gran: 420g.    Fyr: 520g.    Bøg: 700g.   Eg: 680g.

Resten er vand !
Du kan derfor dividere den målte vægt op i et af ovenstående tal, og gange med 100, så har du fugtprocenten. 

Metoden er lidt sværere end det umiddelbart ser ud til, for der skal enten saves præcist eller måles præcist op bagefter.

2)
Tag et brændestykke,- vej det,- put det i microbølgeovnen til det næsten ryger (så er fugtindholdet 0),- og vej det igen,- vægtforskellen er vand.
Denne metode er nok både den hurtigste, og mest pålidelige, men den forudsætter altså at man har adgang til en microbølgeovn, og kan få lov til at bruge den til formålet,- (varmt træ lugter ikke godt).

3) Og så den langsomme:

 
Vej et brændestykke,- skriv vægten på det, og læg det til tørre ved ovnen.

Efter laaang tid (flere uger) vil fugtindholdet være det samme som stueluftens typisk 20-30%. Vej det igen, og grib lommeregneren.

Efter en sommer som den nys overståede, burde træets fugtindhold ikke være over 20% af tørstofvægten (=16% af totalvægten). Har brændestabelen stået i skoven vil fugtindholdet oftest være det dobbelte.
Tilbage
 
 
 

Vintervarme i huset
Stenovnen giver varme og er lige så god en opfindelse som ploven og den dybe tallerken.

Af Søren Ryge Petersen
Hu, det er koldt, peb min kone i de dage, da hedebølgen ebbede ud, og temperaturen sneg sig ned på 20 grader i morgenbadeværelset.
Hu, det er koldt, klagede børnene om aftenen foran fjernsynet, og hyllede sig ind i store tæpper.
Det var altså den sommer.
Fra september og til langt ind i maj forlyder det i de fleste danske hjem, at det er koldt, og der skal tændes/lukkes op for varmen, og så hjælper det fedt, at far spiller barsk og går rundt i T-shirt og henviser til grønlændere og spejdere og den fortabte barndom, for i samme øjeblik man er ude af huset, gør de det bare selv; tænder for varmen, lukker op for varmen, det er jo så nemt.
Og så var far slet ikke barsk. Han var bare lige kommet hjem fra en rejse til noget så fjernt og koldt som Svalbard, og han havde naturligvis masser af tøj med og på for ikke at fryse ihjel.
Men han var sammen med Per, som er nordmand og gammel svalbardjæger, og der var en ting ved ham der fascinerede mere end alt andet: Hans forhold til varme, til bål, til ovn, til brænde.
Vi vandrede rundt i ødemarken, og hver gang vi holdt en pause, ville han tænde bål. Hver gang vi kom ind i en gammel forfalden hytte, kastede han sig over ovnen og lavede ild.
Vi kunne fint klare os uden alt hans bål og brand, og først langsomt gik det op for mig, at vi var helt nede ved bunden af hans instinkter.
At når mennesker lever og arbejder i kolde klimaer, er det livsnødvendigt at kunne skaffe sig varme hvor som helst. Trangen/behovet/instinktet lå stadig dybt i ham.

Snak om varme.
Men i et gammelt bindingsværkshus ved kanten af Mørke Kær gik der to mænd og rodede, da jeg var kommet hjem. Huset var under kaotisk ombygning, og de ved at sætte en ovn, for sådan hedder det. Den sættes på sin plads i hjørnet af stuen, og så kommer den aldrig derfra igen.
Der var køligt i rummet, for blæsten buldrede udenfor, men det gjorde ikke noget, for vi snakkede ikke om andet end varme. Om stuevarme, menneskevarme, vintervarme. Og vi var såre enige om, at den moderne, nordiske menneskerace er degenereret, når det gælder forholdet til varme. Den er standset på de 21 grader, på termostater og gulvvarme, på rockwool og termoruder, til nød natsænkningsanlæg, som lader køligheden brede sig i de timer, vi ligger under dynerne.
Varmen er blevet en selvfølge, som klares via betalingsservice og girokonto. Der skal ikke arbejdes for den – i hvert fald ikke direkte – og dermed har vi også mistet den basale viden om, hvordan man bedst og billigst laver sig den varme, som vi ikke kan være foruden.
Med mindre vi altså har brændeovn, hvilket er svært moderne, fordi det hygger og dufter og oser lidt og minder om gamle dage. Og fordi farmand dermed får lejlighed til at demonstrere sine færdigheder med sav og økse og brændestabler. Det er en helt anden historie, som har minimal betydning for vores varmehusholdning og vores varmeopdragelse. Nogen påstår, at indflydelsen er negativ.

Ovnsætteren
Det gør Lars Helbro. Han roder i hjørnet med røde sten og gule sten og diverse spande med mørtel, og det ser kaotisk ud. Da jeg spørger efter tegningen til det komplicerede bygningsværk, smiler han, for der er ingen tegning.
Og da snakken falder på den mest udbredte alternative/naturlige opvarmningskilde, brændeovnen af jern, da minder han høfligt om, at den omsætter ca. 30 procent af træets energi til menneskevarme, imens hans stenovne runder de 85 procent. Det er oven i købet blevet efterprøvet af Dansk Teknologisk Institut.
Det er altid en god oplevelse at se gode håndværkere i funktion. De kan få de komplicerede ting til at se enkle ud, og en stenovn er en kompliceret sag. Ca. 3 ton sten og sand og mørtel bygges op efter princippet om, at brændet skal udnyttes optimalt, og det har noget at gøre med at tænde et stort bål i stuen, få det til at afgive sin voldsomme varme i løbet af kort tid og derefter gemme varmen, så at hverken kone eller børn snakker om kølighed i de næste mange timer.
I Finland og Rusland har man århundrede gammel tradition for at gøre det sådan. Danskerne har også gjort det, men holdt op på Chr.IV´s tid, og gik over til jernovne, som er meget billigere og nemmere at anskaffe og installere.
Nu står der måske 1000 stenovne rundt om i danske hjem. Det er en lille udløber af alle de grønne initiativer, der har fundet sted i de senere år. Af miljøbevidsthed, energikampagner, økologiske landsbyer, alternativt mig her og der. Og en håndfuld danske mænd gik ind i sagen, fik kontakt til finske eksperter og lærte sig kunsten at sætte en stenovn.
Lars Helbro er en af dem.

Bare tæer i sandaler
Han har bare tæer i sandalerne, og han står i et koldt hus og murer. Han er vejrbidt, og han er støvet, enthusiastisk og krølhåret. Sammen med sin gode hjælper Finn regner han med at bruge en uge på at lave denne ovn, hvorpå han tager hjem og passer sit eget en uge. Afsted til en ny ovn ugen efter o.s.v.
Ordrebogen er fyldt op langt frem, for interessen for denne geniale opvarmningsmetode er stor, selv om en ovn af gennemsnitsstørrelse koster 40-50.000 kr.
Jeg har personligt fyret med brænde i 25 år, og alligevel fik jeg i løbet af en times tid så meget mere at vide om brænde og ovne, at jeg blev helt flov.
Tænk, at du ikke vidste det !
AT man kan nøjes med at fyre én gang i døgnet – og derpå have jævn behagelig varmeresten af tiden – også om morgenen.
AT man kan bage godt brød i sin stenovn.
AT man helt kan undgå temperatursvingninger i huset med en stenovn.
AT størstedelen af træs brændværdi ligger i de gasser, som frigives ved opvarmningen, og at en del af disse gasser først brænder ved en temperatur på omkring 900 grader.
AT disse gasser i en almindelig brændeovn suser direkte ud i skorstenen.
AT prisen på en kwt. Varme fra en effektiv træforbrændinger ca en tiendedel af prisen på elvarme.

Færdig på 3 dage
De bygger ovn derude i det gamle hus. Bruger murske og waterpas og skærer de ovnfaste sten til på en avanceret maskine. Det ser meget indviklet ud med kerne og skal og røgkanaler og låger og lemme.
Om tre dage er de færdige, og så skal den stå og tørre i et par måneder, inden familien en aften lægger et flot bål tilrette i det store brandkammer, sætter ild til, lukker lågen med ildfast glas og sætter sig andægtigt for at se på husets varme.
Og bålet buldrer derinde – lige så heftigt som et bål i haven – og temperaturen når op på 1000 grader, men ingen mærker det, ingen rykker tilbage fra ovnen, får røg i øjnene eller svedet øjenbrynene, for al varmen bliver i ovnen, siver  ind i de 3 tons sten, og afgives i god ro og orden til rummet og menneskene og brødene i de næste 24 timer. Det er lige så god en opfindelse som ploven og den dybe tallerken.
 

Tilbage
 
 
 

Stenovne og jordhuler i år 2000 !!!???

Det var vist ikke lige det George Orwell eller andre science fiction forfattere havde forestillet sig.
Genteknologi, internet, sattelittv, mobiltelefoner, microbølgeovne, og en, godt nok mislykket,- landing på Mars – det passede vist bedre ind i tidligere tiders forestillingsverden, og alligevel er netop stenovne og jordhuler blevet noget af det ”hotteste” for en masse mennesker her ved indgangen til det nye årtusind.
Der er grund til at spørge sig selv hvorfor !
Vores egne science-fictionforfattere og filosoffer, som Tor Nørretranders, Søren Ventegodt og Peter Bastian giver lidt af svaret; tryghed kommer ikke udefra.
Vil man ”Mærke verden”, have ”Livskvalitet”, og have en dyberefølt forståelse for sin ”livsmusik”,- ja så kommer det næppe fra Mars via sattelitter eller mobiltelefoner.

Den nylige orkan viste os med al uønskelig tydelighed sårbarheden ved en højteknologisk og infrastrukturafhængig livsførelse.
Geografiske afstande har ikke længere samme betydning for socialt samvær. Tid og afstand har mistet deres betydning når vi kommunikerer, og det er herligt så længe det virker, og egentlig ikke nogen katastrofe når det svigter.
Men når vores basale livsbehov hænger i den samme tynde el-ledning,- så kan vi mærke katastrofen lure, og vi kan fornemme afstanden til nærmeste kakkelovn eller de varme lande.
Så er det svært at bevare tilliden til de milliarder af små chips, som så let bliver så forvirrede, og varme i huset og varm mad bliver et mere vedkommene behov, end ligegyldig underholdning i tv. Den chipfri teknologi bliver attraktiv.

Nok derfor er der flere og flere mennesker der føler større tryghed ved at bygge et hjem af materialer mennesker har bygget af i årtusinder,- at holde varmen på den måde mennesker har holdt varmen igennem årtusinder, og så lader alt det andet nye og usikre, være hjælpemidler og underholdning, men uden at gøre sig livsafhængig af det.

Hvis nogen mener at stenovne er nyt, så læs her hvad lærer ved den polytechniske læreanstalt Aug.Thomsen skriver i 1879 i bogen ”Naturens kræfter i menneskets tjeneste” om jernovne:

”Straalevarmen og den hurtige afkjøling, som har sin grund i jernovnens ringe tykkelse og store ledningsevne, ere i det
hele taget de største ulemper ved disse. De egne sig derfor bedst for localer, der skulle opvarmes med kort varsel; i
saadanne derimod, som skulle holdes varme hele dagen, maa foretrækkes ovne, som give en mere eensformig varme
og ikke kræve en saa omhyggelig pasning. Til disse høre steenovnene: de Russiske og Svenske ovne.
Senere skriver han i samme bog:
 Hos os anvendes steenovne bestandig mere, dog med forskjellige constructioner af ildstedet. Ere disse ovne end

dyrere at anskaffe, saa ere de billigere at forsyne med brændsel.”
O.k. bogen var ikke sprættet op da jeg fandt den, men selv Chr.d.IV havde en norsk fedtstensovn.

Naturen har sine luner, men den er trods alt nok mere pålidelig end den lille del af den, der hedder menneskeheden.
Måske er det derfor at flere og flere af mine kunder foretrækker en ovn der ser naturlig ud,- lader sig tilpasse de omgivelser og omstændigheder den vokser op i.
Grantræer på rad og række er ikke naturens værk, og vi lægger mest mærke til dem, når de har lagt sig i en storm. Det træ vi med glæde og forundring kan nyde længe, er det som har tilpasset sig vinden og solen og jordbunden, og er blevet alt andet end en snorlige prefabrikeret flagstang.
Det tager længere tid for et træ at gro efter naturens præmisser, og det tager længere tid at bygge en ”skæv” ovn, men tid er måske netop det vi burde give os selv og hinanden noget mere af, når vi efter jul og nytår har et helt nyt årtusind at tage af !
 

P.s. Prisen for forskernes nytårsfuser til Mars, kunne have udryddet al sult i verden i 2 døgn (bare et urealistisk regnestykke).
 

Tilbage
 
 
 
 
 

Fyrmesteren kommer

af Bent Sørensen Viborgegnens Energi & Miljøkontor.
For nogle uger siden byggede han en masseovn for Søren Ryge Petersen.
Det stod at læse i Søndags Politiken. Søren var begejstret: ”Han står i bare tæer i sandaler, og han står i et koldt hus og murer. Han er vejrbidt og han er støvet, enthusiastisk og krølhåret.”
Ja sådan er vi nogle stykker, der kender ham, ovnsætteren fra Himmerland.
Han var tidligere energivejleder ved Himmerlands Energi- og Miljøkontor. Indtil ovnsætteriet og brændefyringen blev et fuldtidsjob.
Han er expert på brændefyring, og han brænder for det.
Han hedder Lars Helbro, og han kan holde foredrag i timevis om den rigtige måde at brænde træ på, og den rigtige måde at indrette en brændeovn på..
Det gør han mandag den 27. Oktober (1997 red.) på medborgerhuset i Viborg, altså holder foredrag. Og når han er færdig med at holde foredrag vil han diskutere med dem, der gider sige ham imod. I timevis, hvis han får lov.
Det gør han ikke. For Medborgerhuset skal lukke i pæn tid.
Men inden da vil han også have nået at gøre tilhørene til udlærte fyrmestre.
Som Søren skrev i Politiken:
”Jeg har personlig  fyret med brænde i 25 år, og alligevel fik jeg i løbet af en times tid så meget at vide om brænde og ovne, at jeg blev helt flov. Tænk at du ikke vidste det !”
Der er nu ingen grund til flovhed. Alle, der fyrer med træ, kan få noget ud af et foredrag med Lars Helbro, uanset om man så er nybegynder i træfyringens svære kunst. Han vil naturligvis fortælle om masseovne, som hans hjerte brænder for. Men har har lovet, at han først og fremmest vil give gode råd om at fyre i en almindelig brændeovn, som vi alle kender.

Tilbage

Breve fra gamle kunder:
(Mange tak for dem jeg har fået ! - Pssst - her er plads til mange flere !)

d.29/9/2006
Hej Lars og Frank

Hvor var det altså hyggeligt at have jer gående, mon ikke vi på et tidspunkt kommer til at se mere til hinanden i et andet sammenhæng?, oplevede ihvertilfælde at kemien var til det, faktisk en ret speciel og meget rar oplevelse :-)

Jeg har lyst til at fortælle at vi dagligt går og klør os oven i håret og UNDRER os over det murstens "apperat" i har bygget til os. Vi kan f.eks. mandag aften fyre med 8 stykker brænde og først torsdag er her ved at være nede på ca. alm. temperatur. Jeg kan gå rundt med bare fødder uden de bliver kolde????? sidde i/bliver nødt til at sidde i t-shirt uden ærmer om onsdagen, her er varmt, den der gode og jævne varme ud i selv den fjerneste krog i badeværelset????? i soveværelset er der også godt lunt trods 2 totalt åbne vinduer og lukket dør???? Jeg lufter ud og lufter ud, døren står åben i mange timer og der bliver sgu ved med at være venligt lunt???? Vi forstår det ikke helt, men vores hus er blevet venligt varmt og rart at opholde sig i, det føles faktisk som et hjem nu :-) og for første gang "frygter" jeg ikke vinterens barskhed herude, er egentlig bare nysgerrig på om det da virkelig kan være rigtigt at jeg denne vinter ikke skal "bo" i mine lange uldne underbukser, uldundertrøje, sweater, benvarmere, uldne sjaler om livet og tykke filt hjemmesko med uldsokker i, som for mig har været et "must" de andre år????

En dejlig varm tanke og hilsen fra
Marianne
 

(Efter den første vinters erfaringer. red.)
Fjellerup, den 29 maj 1998

Kære Lars
Et lovord til din smukke ovn fra maj sidste år !
Siden du byggede den, har vi som planlagt fået nytækket og loftet indrettet til beboelse, så den har sine 120m2 at varme op.
Det sker igennem et 1,40x2,40m stort trappehul i stueloftet.
Ovnen fungerer perfekt, giver en gennemsnitsvarme på 21 grader, og har brugt imellem 7 og 8 rummeter brænde af blandingstræ.
Varmeregning: ca. 2.500,-kr
Som du kan forstå, har vi kun grund til at glæde os over din kunst.

Med venlig hilsen
Helmuth

(Eksempel på startvanskeligheder. red.)
Jamen kære Lars.
Det er jo lige i den uge, hvor vi går rundt i nogle bakker nede i Italien, sammen med vores to døtre.(19/6-3/7)
Vi var i forvejen lidt frustrerede over at skulle bryde vores hjemlige St.Hans aften tradition. Og så sender du bare den sødeste festivalindbydelse (specielt træklatring, og træfældning trækker i mit "legebarn")
Nå men i hvert fald mange tak for indbydelsen. Du kan jo ikke gøre for at..................

Jeg har ikke helt overholdt vores aftale Lars: (at vente med første opfyring til jeg kom. red.)
For at kunne bruge skorstenshullet til ISOKERNnedbrydning, bar vi jernovnen ud i laden.
Da jeg så havde fjernet kernen, murede jeg hullet til, og vi satte en reol på plads foran.
I fredags var det lidt køligt, så i stedet for at hente en el ovn frem, fyrede jeg et par bræddestumper af i „Klumpe”
I starten var den lidt modvillig, og sendte lidt røg ud til os igennem div. sprækker, men brændte så ellers færdig i god ro og orden. Det blev godt nok ikke til så meget varme, men det passede vel til de par pinde jeg havde fyldt på.
I går aftes havde vi så inviteret et par venner til lidt mad. Der var stadig et par grader for koldt, så jeg tog mod til mig og fyrede op med 3 ikke så tykke stykker.
Ingen røg i stuen denne gang, men forholdsvis stille og rolig forbrænding (ingen flammer op i ovnkammer)
Da der så kun var gløder tilbage tænkte jeg, at det her giver da vist ikke varme nok, så jeg hentede 3 mindre stykker mere.
Dem var der selvfølgelig gang i med det samme, men det blev jo ikke til det store bål med flammer op i ovnen.
Vi havde en god varme hele aftenen, og da vi stod op viste termometeret godt 20°, og klumpe var stadig dejlig lun.

Jeg glæder mig til at du viser mig hvordan man bedst fyrer i den.
F.eks. syntes jeg at flammerne så lidt sodende ud (mørke i spidserne). Er det fordi der var for lidt „knald på”? (Ja. red.)

Nå jeg vil ikke belemre dig med mere Lars. Jeg ved du har huset fyldt med kursister, så vent bare med eventuelle kommentarer til du har tid, lyst og lejlighed.

Til slut ønsker vi begge herfra, at i får en rigtig hyggelig St.Hans aften, og i det hele taget en god festival.

Også en kærlig hilsen til Kirsten.

                                                                            Vibeke & Jørn.

Ham her har vi godt nok ikke bygget ovn til, men det er da et brev der luner næsten lige så godt som en ovn :-)
D. 27/2-2008

Kære Lars

Jeg har gennem de sidste par måneder fulgt grundigt med i debatten på ingeniøren.dk vedr. brænderøg m.v.

Først og fremmest vil jeg sige dig tak for en fantastisk og grundig redegørelse for hele problematikken. Du er nøgtern og meget meget vidende.
Det er en ren fornøjelse at se dine indlæg. Hvor må det dog koste dig en masse tid.

Som du sikkert har set, så er der igen en overskrift om at brændeovne benyttes langt mere end hidtil antaget, og der bliver fyret en masse vås af igen igen på debatsiden.

Jeg har ikke helt fundet ud af hvordan jeg kan komme ind og blande mig i debatten. Jeg har jo ikke noget brugernr. M.v. Kan du guide mig vej?
Det kunne nemlig være interessant at fortælle at f.eks. i mit distrikt (del af Københavns Kommune) har vi nu uddelt 5000 smileyer (på 1 ½ år) hvoraf kun 35 stk. har været med sur mine.
Jeg er enormt træt af hetzen mod brændeovnene, og der er ingen tvivl om at vores ”modstandere” har en politisk motivation.
I hele Københavns Kommune har der det sidste år været 4 røgklager. Det er altså 4 klager ud af ½ mill. indbyggere!! Jeg mener at hvis det er så stort et problem, så vil folk klage.
Men sagen er at der er så få problemer at det rent faktisk ikke er målbart. Men hetzen fortsætter fra ”Tordenskjolds soldater”.

Jeg håber at du med din fremragende tekniske indsigt stadig vil være på banen.

Venlig hilsen
Skorstensfejermester
Henrik B. Jensen
København
 

Tilbage